Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
givelsen lægger den for ham, da beviser dette ikke, at han vilde
seire, naar Fristelsen kom saa forfærdelig som han kan tænke
sig den; men først naar den forekommer saa stor, først da lærer
han egentligen sig selv at kjende. Saa stor forekommer den
nu netop i hans Jndre, og derfor veed han med sig selv, hvad
han maaskee ikke fik at vide med Verden, at han aldeles Jntet
formaaer.
M. T., Du troer dog vel ikke, at dette er et ,,tungblodet"
Menneskes mørke Tanker, Du takker dog ikke Gud for, at Du
ikke blev hjemsøgt af saadan Tungsindighed? Hvis det var Tung-
findighed, er det paa den Maade man bør elske Gud og Menne-
sker? At man takker Gud for Forkjærligheden, hvilket jo er atA
bedrage ham, og at give ham at forstaae, at hvis det Tungere
hændte, da kunde man ikke troe paa hans Kjærlighed (thi med
denne Tilstaaelse er det jo noget ganske Andet at takke Gud for, at
man ikke blev forsøgt i den sværeste Strid); at man flyer den
Tungsindige, som Du kalder ham, ikke ønsker at vide af, at han
jo ogsaa er et Menneske, og Du tør jo ikke sige, at han er en
Forbryder, altsaa, at han er et ulykkeligt Menneske, altsaa et
Menneske, der netop trængte til Din Deeltagelse, hvilken Du
viser ham ved at bede ham som den Spedalske at vandre ud
mellem Gravene, medens Du ikke tør vedkjende Dig ham som
Medmenneske. Men dersom Nogen ansaae det for et tungblodet
Menneskes mørke Tanke at tale saaledes om det at forstaae
sig selv, da maatte det vel ansees for den fra hans Tungsind
uadskillelige Daarskab, at han meente, at denne Betragtning
betragtede Mennesket efter dets Fuldkommenhed; og for en
endnu større Daarskab, at han glædede sig ved sin Fuldkommen-
hed. Og hvorledes skulde han dog ikke være glad; thi ved det
Fuldkomne glædes man jo altid; og denne hans Glæde var jo
ikke i letsindig Forstaaelse med Guds Forkjærlighed for en En-
kelt, og denne hans Glæde flygtede ikke for Synet af den Be–
drøvede, tvertimod elskede han i den enhver Bedrøvet. Og
saaledes er det ogsaa i Sandhed, og Du, m. T., kalder ham
dog vel ikke Tungsindig, da han tvertimod er den eneste Glade;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
