Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
thi Den, der er glad i og over Gud, han glæder sig, og atter
siger jeg, han glæder sig. Hvorfor mon Apostelen Paulus, der
haver givet denne skjønne Formaning: ,,glceder Eder, og atter
siger jeg glæder Eder-O hvorfor mon han holder op, hvorfor
mon han standser, inden han anden Gang byder den Troende
at være glad? Fordi han i et Mellemrum ligesom har givet
sig Tid til at høre alt det Forfærdelige, der lader sig sige, det
Forfærdelige at et Menneske formaaer slet Jntet, for da at
lade Glæden fuldkommen seire: ,,atter siger jeg, glæder Eder«.
Den Betragtning, at det at trænge til Gud er Menneskets
høieste Fuldkommenhed, gjør vel Livet vanskeligere, men be-
tragter det tillige efter Fuldkommenheden, og i denne Betragt-
ning kommer Mennesket, ved den stykkevise Opleven, hvilket
er den gode Forstaaelse med Gud, til at lære at kjende Gud-
Forsaavidt et Menneske ikke kjender sig selv saaledes, at
han veed, at han selv slet Jntet formaaer, mærker han egent-
ligen i dybere Forstand ikke, at Gud er til. Om man end stundom
nævner hans Navn, leilighedsviis paakalder ham, maaskee i
større Afgjørelser mener ac see ham, bevæges, som det jo er
en Umulighed at see endog kun et Glimt af Gud uden at be-
væges; saa er man dog paa en Maade fromt bedragen, hvis
man derfor troer, at det er En tydeligt, at Gud er til, eller at
Guds Tilværelse ikke skulde have en anden Tydelighed i det
jordiske Liv, hvis Mening jo bestandigt forvirres, naar Gud ikke
nndersorstaaes. Vi sige, at det er et fromt Bedrag, vi kalde
det med saa skjønt et Navn som muligt, vi agte ikke at styrte
frem med hidsig Tale derimod, om vi end ønske Enhver, at
det med en anderledes afgjørende Vished maa vorde ham
tydeligt, at Gud er til.
Den, der selv aldeles Jntet formaaer, kan jo ikke foretage
sig det Mindste uden Guds Hjælp, altsaa uden at mærke, at
der er en Gud til. Man taler stundom om, at lære Gud at kjende
af de sorbigaugne Tiders Historie; man tager Kronikerne frem,
og læser, og læser Nu vel, det lykkes maaskee, men hvor megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
