Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
en Beslutning adspreder altid for et Øieblik Taagerne. Den
Magt, Feigheden helst sammensværger sig med, er Tiden; thi
hverken Tiden eller Feigheden finder, at der er Grund til at
forhaste sig; og er det ikke ogsaa mærkeligt nok, at Gud i Him-
len og det Evige, ikke Tiden er det, der siger: endnu idag. Lad
saa hver Dag have sin Plage og sin Møie, ogsaa sin Lyst og sin
Løn: dette er Beslutningens evige quvæd, dens høitideligste
og meest dagligdagse Fordring, dens første og dens sidste Ord,
hvad den vil enhver Dag skal betyde og give enhver Dag Betyd-
ning: endnu idag.
Men Feigheden afholder for det første et Menneske fra
at erkjende, hvad der er det Gode, det i Sandhed Store
og Ædle, som bør være Maalet for hans Stræben, for den
tidlige Flid og for den sildige. Dersom Feigheden her maatte
vise sig som det elendige Kryb den er, eller træde frem i al sin
Plumphed, saa var der ingen Fare, men saaledes viser den
sig aldrig, eller i ethvert Tilfælde først bag efter, som det Onde
altid lokker med tækkelig Skikkelse og da afkaster Masken og lader
sit Bytte synke i Afgrunden ved Tanken om, at det er for silde.
Feigheden vil blot forhindre Beslutningens Afgjørelse, derfor
giver den sin Adfærd et herligt Navn. Den ivrer mod alt det
Overilede, det Umodne, det Hastige, nei, den fortsatte Stræben
er det Store, det er en stolt Opgave. Den fortsatte Stræben
— et herligt Ord, hvor skuffende, skulde Feigheden ikke nok
fange sig en Sjell At den fortsatte Stræben dog skulde have
en Begyndelse, især i Betragtning af at den formodentligen
saaer en Ende — det vil hverken Feigheden eller Tiden vide
af; thi det veed kun Beslutningen, hvis Navn jo minder derom,
thi Beslutningen er Begyndelsen, og dog har den sit Navn
deraf, at den veed, der kommer en Slutning. Har Feigheden
bragt det saavidt med et Menneske, da kan man sige, at den
har faaet sig godt og beqvemt indrettet. Hvor stolt saaledes
bestandigt at stirre i Skyerne uden nogensinde at behøve at
bøie sit Hoved for at see til Foden; skal Gud prises, at han dan-
nede Mennesket opreist, hvor meget mere da ikke Feigheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
