Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
der langt herligere reiser ham op! Et saadant Menneske lever
nu med det fjerne store Maal for Øie; skulde han et Øieblik
blive betænkelig, da er Feigheden strax rede med Forklaringen,
at det maa saa være, fordi Maalet er saa uendelig fjernt. Han
lever i den fortsatte Stræben; skulde Bekymringen vaagne,
om det var en Stræben, om den fortsattes, da spreder Feigheden
enhver Tvivl og glatter øieblikkelig Pandens Rynke ved at
forklare, at den enkelte Dag, den enkelte Uge er for lille en
Bestemmelse til at udmaale en saadan Stræben. Sandeligen,
stræber han ikke, Feigheden fortsætter roligt sin Stræben og
kan godt see, at den Uge for Uge, ja Dag for Dag ikke stræber
forgjeves og heller ei stræber til et uendelig fjernt Maal.
Dog det Gode, det i Sandhed Store og Ædle er jo ikke
blot noget Almindeligt og som saadant Erkjendelsens alminde-
lige Gjenstand, det er ogsaa noget Særligt i Forhold til den
Enkelte-3 særlige Begavelse, der gjor, at den Ene formaaer mere
end den Anden, at den Ene formaaer det paa den ene,· den Anden
paa den anden Maade. Begavelsen selv er ikke det Gode, som
var den udmærkede Evne det Gode, den indskrænkede det Slette
(hvilken Forbandelse for den Lykkelige, hvilken Fortvivlelse for
den Ulykkelige!) nei, Begavelsen er det Ligegyldige, der dog
faaer sin Betydning. Er nu Evnen udmærket, da siger Feigheden:
,,naar man er saaledes udrustet, da har det saa vist ingen Hast
med at begynde. Dette er altfor let, lad nogen Tid gaae hen,
lad Noget være tabt: den udmærkede Spiller lyster det først
at begynde, naar Spillet halvt er tabt. Jeg veed det vel, nu
ligger jeg ørkesløs hen, men snart, snart reiser jeg mig med
Vælde.« Hvor stolt taler dog ikke Feigheden! Hvad vil det sige,
at Opgaven er for let, det vil sige, den er vanskelig, og under
Navn af det Tungere har Feigheden faaet den Vælgende til
at vælge det vistnok i Verdens Øine Tungeste, som dog er det
Lettere. Det er nemlig vanskeligere at begynde i al Stilhed,
fordi det er mindre fornemt, og denne lille Ydmygelse er netop
Vanskeligheden. Men altsaa var det ikke Stoltheden, men Feig-
heden der var Raadgiver. Enhver veed, at Farens Øieblik giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
