Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
tykkes sig selv kun en Byrde for Andre, naar de dog begge be-
slutte sig til at ville vaere Alt og slet Jntet for det Gode, hvis
Taarn bliver saa høiest, naae de ikke begge op i Himlen? Eller
naar den Ene ukjendt med indvortes Fjender vender sit Sind
og sin Tanke erobrende mod Menneskene i det Godes Tjeneste
og frelser Tusinde, den Anden, hjemsalden til indvortes Kampe,
i Beslutningens Øieblik srelser sig selv, hvis Taarn bliver saa
høiest? Dersom Feigheden kunde forstaae dette, da skulde den
ikke have saa meget mod Beslutningen, thi dette er Beslutnin-
gens Hemmelighed Alt fordrer den, det er sandt, den lader
sig ikke bedrage, den taaler ingen Uredelighed, den er paa-
holdende indtil den sidste Hvid mod Den, der vil give saa godt
som Alt, men den er ei heller smaalig, den seer med Velbehag
til Den, der giver det Lidet hen, og vredes kun, hvis han vil
holde sig tilbage, hvis han vil skyde Skylden paa sin Elendig-
hed, hvis han spidssindig vil indbilde sig selv, at det er en Umu-
lighed for ham at give Alt hen, da han Jntet eier, hvis han vil
adsprede sig selv ved at ønske, at han havde Meget at give hen,
vil sorlyste sig selv ved at betænke, hvor høimodig han da vilde
være, vil mcette Beslutningens Trang i ham med Drømme,
indtil Trangen gaaer over. Alt dette er Feighed og skjult Stolt-
hed, der ønsker at blive sig i Dunkelhed lidt Mere end man er,
og at spise Beslutningen as med skromtet Anerkjendelse·
Derncest forhindrer Feigheden et Menneske i at gjøre
det Gode, at fuldkomme det i Sandhed Store og Ædle, hvor-
til han i Beslutningen har knyttet sig. Vi have allerede i det
Tidligere mindet om en vis Overtro, der gjør at et Menneske
mener Alt afgjort ved Beslutningen, hvilken han da ikke er
utilboielig til at fatte endog maaskee i den Formeuing, at hans
Liv ved Beslutninger har en Ophoiethed, som fritager ham
for at bekymre sig om det Mindre: kun ved ljgitidelige og af-
gjorende Leiligheder vil han vove Alt, det Mindre beskæftiger
ham ikke. Ak, men saaledes at ville blot ligesom stadse i Livet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
