Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
er en glimrende Vildfarelse· Beslutningen selv bliver for Den,
der tillader sig at nære saadanne Tanker om den, en Forfører
og Bedrager istedenfor en trofast Veileder. Vel er det nemlig
sandt og rigtigt, at over Beslutningen lyser Evighedens Glands,
at i Beslutningen synes Alt afgjort for evigt; men dette er kun
det Første Da klæder Beslutningen sig om, og vil nu netop
bekymre sig om det meest Dagligez og saaledes i sin daglige
eller om jeg saa tør sige huuslige Klædning seer Beslutningen
ikke saa guddommelig ud, men er dog i sit inderste Væsen ganske
den samme. Det er nemlig Beslutningens Betydning for det
menneskelige Liv, at den vil give det Sammenhæng, en jævn
og rolig Gang. Dertil har Beslutningen en elskelig Gave: at
bekymre sig om Smaating, saa man hverken lader haant om
; dem eller sortabes i dem, saa Livet gaaer fort i Beslutningen,
I styrket og qvæget og forfrisket af Beslutningen.
x Nu er da Beslutningen en anden. Maaskee er den at spare
ii hvad kun Armoden behøver at see paa, at holde et lille Vredens
i Ord tilbage, at overvinde sig selv til at underkaste sig en ringe
Ubehagelighed, at holde lidet længere ud ved Arbeidet, at glemme
! en lille Fornærmelse Hvor forandret! Er det ikke en Utroskab
l af Beslutningen at bære sig saaledes ad, eller er dette virkeligt
hvad Beslutningen var? Thi Beslutningen var jo ikke at ville
s trænge til de jordiske Ting, i Nøisomhed at ville vorde sorglos
I som Himlens Fugl; Beslutningen var jo at ville seire over sit
" Sind og over sin Fjende ved Forsonlighedz Beslutningen var
·, jo, at Livets Aften skulde vidne, at der var arbeidet om Dagen;
s Beslutningen var jo at opløfte sin Sjel over Alt hvad der er
s smaaligt i Livet. Ja det var Beslutningen, det er ikke glemt;
j men nu dette . . . Herre Gud, er man da allerede Armoden
saa nær, at man behøver at spare det Lidet; er man da saa vred-
s agtig, at man i den Grad skal frygte et lille Udbrud; er det den
halve Time der har Magt til at gjøre En til en Lediggængerz
er man maaskee strax sindssvag fordi man er lidt tungsindigz
er man da usorsonlig, naar man er villig til at glemme de større
Fornærmelser og kun erindrer de mindre? O, Den, der kjender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
