Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
At stride i Bønnen, hvilken Modsigelse! Skal eet Udtryk
være mægtigt til at holde tvende faa stridige Tanker sammen!
Ved enhver Strid bestemmes Stridens Vaaben forud; skal her
saaledes Stridens Vaaben bestemmes at være Bønnen, saa
synes Striden umulig, thi Bønnen er jo ikke et Krigsvaaben,
men tvertimod Fredens stille Syssel, Bønnen er jo ikke Dens,
der angriber en Anden, ikke Dens, der forsvarer sig selv, men
Dens, der overgiver sig. Skal, hvad Skik er ved enhver Strid,
de Stridendes Afstand forud bestemmes, da synes Striden
atter umulig; thi naar der ikke bedes, da er Gud i Himlene,
Mennesket paa Jorden, altsaa Afstanden for stor; men naar
der bedes, da ere de jo hinanden for nær, da er der intet Mel-
lemværende, som kan udvises til Kampplads. Dersom nemlig
et Menneske ganske hengiver sig i Bønnen, da strider han ikke;
men dersom han slet ikke hengiver sig, da beder han ikke, selv
hvis han Dag og Nat laae bedende paa fine Knæe. Det er her-
med som med et Menneske, der vedligeholder Forbindelse med
en fjern Ven, dersom han ikke agter paa, at Brevets Udskrift
er den rette, da forseiler det sin Bestemmelse og Forbindelsen
kommer ikke istand, hvor mange Breve han end skriver: saa-
ledes agte den Bedende paa, at Bønnens Form er den rette,
er Hengivelse i det indvortes Menneske, thi ellers beder han
ikke til Gud; og dette agte den Bedende meget nøie paa, da
her ingen Skuffelse er mulig i Forhold til Hjertekjenderen.
Thi medens Konger og Fyrster flygte ud i landlig Eensomhed
for at undgaae de utidigen eller ufornuftigt Bedendes Mængde,
saa er Gud i Himlene bedre sikkret, skjøndt han dog bestandigen
er ethvert Menneske den Nærmeste, bedre sikkret, thi enhver
Bøn, der ikke har den rette Form, hvilken er i det Indvortes,
kommer ham slet ikke for Øre, ham som dog er nær nok til at
høre det sagtefte Suk, vedgaaer ham ikke, da den ikke er Bøn
til ham. Og om end en saadan Bøn trænger sig frem, om den
end lyder høirøstet ud i Verden, der er intet levende Væsen,
der veed, hvem denne Tale skulde angaae, end sige da, hvis
Du tænker Dig det saaledes, m. T., end sige da, at en Engel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
