Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
skulde falde paa at bringe den frem for Gud, da Engelen strax
paa Formen seer, at den ikke er rettet til Gud. See, derfor synes
det saa umuligt, at Bønnen kan blive et Vaaben mod Gud,
thi kun den rette Bøn naaer til ham, den urette Bøn hører
han end ikke, langt mindre da, at den saaledes Bedende skulde
kunne angribe eller saare ham eller gjøre ham Uret. Jmod et
Menneske kan et Menneske gjøre Uret med sin Bøn, og saaledes
mellem Mand og Mand er Bønnen et forfærdeligt Vaaben,
maaskee det fordærveligste; ja man advarer den Stærke at han
ikke misbruger sin Magt mod den Svage, men man advare
ogsaa den Svage at han ikke misbruger Bønnens Magt mod
den Stærke, thi maaskee har en Tyran, der misbrugte fin Vælde,
en Bedrager, der misbrugte sin Klogskab, aldrig gjort saa him-
melraabende Uret, som Den, der feig og lumskelig bad paa
urette Sted, bad for at faae sin Villie frem, henkastede fig i
Bønners Afmagt i tryglende Usselhed for at sønderrive en An-
den. Men dette gjelder ikke i Forhold til Gud; han er i sin Sa-
lighed fritagen for den tilgiveligste og den nedrigfte Misbrug
af Bønner, af Skrig og Taarer.
Men hvilken er da den Tilstand, hvor Bønnens Strid
kan siges at finde Sted, hvilken den Bedende, der strider med
Gud i Bønnen, og altsaa paa eengang bevarer et dybt og inder-
ligt Hengivelsens Forhold til Gud, da han beder, men atter
ogsaa er saaledes adskilt fra Gud, at de kunne stride? Betragte
vi Barnet, da er vel Enhver tilbøielig til at prise dets eenfoldige
og fromme Bøn, thi Barnet er fattigt i Aanden, derfor seer
det Gud, og dets Bøn kommer aldrig i Strid med ham. Deri
ligger Barnets Lykke, men deri ligger ogsaa det for en senere
Betragtning Tvetydige i Barnets Gudhengivenhed· Barnet,
dersom det ellers opdrages i Herrens Formaning, beder Gud
om det Gode, takker Gud for det Gode; om hvilket Gode og for
hvilket Gode? Om det efter Barnets Forestilling Gode. Naar
Barnet faaer Legetøi ved Juletid, da takker det Gud, som det
jo anholdes til, og det maatte da være et sært Barn, der ikke paa
denne Aarets Tid fuldstændigt overbevistes om Guds Godhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
