- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
210

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

andret sig til det Bedre, mon ogsaa Den, som istedenfor Ønskets
uvisse Rigdom vandt Middelmaadighedens visse Elendighed! —
Naar den Ønskende seer sit Ønske opfyldt, da bliver han for-
undret, som han allerede ved at være ønskende er i Forundring.
Saaledes var ogsaa Enhver engang i sin tidlige Ungdom, ikke
som man uretfærdigt siger om Ungdommen, god at lokke til
daarlige Foretagender, men inderlig god at lokke til Forundrin-
gens uforbeholdne salige Hengivelse, det redelige Vederlag,
som den Ønskende usvigelig gjemmer for Opsyldelsens Øie-
blik. Ak, om Mangen end har tabt denne Jil til at ville give
Lige for Lige, som han jo ogsaa har lært at tænke ringe om
Ønsket, er derfor denne tingende Redelighed, der ikke ret øn-
sker og ikke ret forundrer sig, og saaledes giver Lige for Lige,
er derfor denne Redelighed en Vinding! — Den, der ønsker,
søger ogsaa, men hans Søgen er iblinde, ikke saa meget med
Hensyn til Ønskets Gjenstand, som med Hensyn til, at han ikke
veed, om han kommer det nærmere eller fjerner sig.

Blandt de mange Goder er der nu eet, som er det høieste,
som ikke er at bestemme ved sit Forhold til de andre, da det
er det høieste, uden at dog den Ønskende har en bestemt Fore-
stilling, thi det er det høieste netop som det Ubekjendte — og
dette Gode er Gud. De andre Goder have Navne og Beteg-
nelser, men hvor Ønsket dybest drager Aande, hvor dette Ube-
kjendte synes at vise sig, der er Forundringen, og Forundringen
er Umiddelbarhedens Sands for Gud og al dybere Forstaa-
elses Begynden. Den Ønskendes Stigen er iblinde ikke saa meget
med Hensyn til Gjenstanden, thi denne er jo det Ubekjendte,
som med Hensyn til, om han kommer det nærmere eller fjer-
nere ——— nu studser han, Forundringens Udtryk er Tilbedelse
Og Forundringen er en tvetydig Sjelstilstand, der i sig inde-
holder Frygten og Saligheden. Tilbedelsen derfor paa een-
gang blandet af Frygt og Salighed. Selv den meest luttrede,
fornuftige Gudsdyrkelse er Salighed i Frygt og Bæven, Tillid
i Livsfaren, Frimodighed i Syndens Bevidsthed. Selv den meest
luttrede og fornuftige Gudsdyrkelse har Forundringens Skrø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free