Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
belighed, og ikke Kraftens og ikke Viisdommens og ikke Gjer-
ningens ligefremme Størrelse bestemmer Guds-Forholdets
Størrelse, den Mægtigste er i dybeste Afmagt, den Frommeste
sukker fra dybeste Nød, den Vældigste er den, der retteligen
folder sine Hænder
Den Ønskendes Forundring svarer til det Ubekjendte, og
er saaledes aldeles ubestemmelig eller rettere uendelig bestem-
melig, kan være lige saa modbydelig som latterlig, kan vcere
lige saa forvildet som barnagtig. Naar Skoven skuler i Aften-
stunden, naar Nattens Maane forvilder sig imellem Træerne,
naar Naturforundringen derinde fanger efter sit Bytte, og da
Hedningen pludselig seer et Lysvirkningens Under, som griber
ham, da seer han det Ubekjendte, og Tilbedelsen er Forundrin-
gens Udtryk; naar den knudrede Stamme danner en skuffende
Skikkelse, som er ham ubekjendt, som ligner et Menneske og dog
atter for Overraskelsen kun ligner i overnaturlig Størrelse,
da standser han og tilbederz naar han i Ørkenen seer et Spor,
som ikke tilhører noget Menneske eller noget ham bekjendt Væ-
sen, naar Eensomhedens Magt besvangrer hans Sjel med For-
undring, da seer han i dette Spor, at den Ubekjendte har været
her, og han tilbederz naar Havet ligger dybt og stille, uforkla-
ret, naar Forundringen stirrer svimlende ned deri, indtil det
er som den Ubekjendte stiger op, naar Havets Bølge ruller eens-
formigt mod Strandbredden og overvælder Sjelen ved Eens-
formighedens Magt, naar Sivet hvisker for Vinden og atter
hvisker og altsaa maa ville betroe den Lyttende Noget: da til-
beder han. — Bestemmer Forundringen sig, saa er dens høieste
Udtryk, at Gud er Tilværelsens uforklarede Alt, som dette er
anet for Indbildningskraften i det Mindste og i det Største
overalt. Hvad der var Hedenskabets Indhold, opleves igjen
i enhver Slægts Gjentagelse, og først naar det er gjennemlevet,
uedsættes det, der var Afgudsdyrkelse, til en sorgløs Væren
i Digtningens Uskyldighed. Thi Afgudsdyrkelsen er luttret det
Digteriske
Dersom den Ønskende selv antages at kunne bidrage Noget
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
