Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 · t
til at finde det Søgte, da er han stræbende. Altsaa er Forun- s
dringen og Ønsket ifærd med at gjennemgaae sin Forsøgelse. -
Ofte bedragen, som jo Forundringens Omfang, netop fordi
den forholdt sig ligefrem til det Ubekjendte, var det lige saa
modbydelige som latterlige, det lige saa forvildede som barn-
agtige, ofte bedragen vil Forundringen see sig for og ikke læn-
gere gaae iblinde. Det ligefremme Forhold er saaledes i et
første Nu et brudt Forhold, uden at dog Bruddet er noget Gjen-
nembrud. Det er brudt derved, at Veien træder imellem som
en Bestemmelse, medens der for den Ønskende ingen Vei er.
Naar den Sagende ikke gaaer iblinde, da ønsker han ikke blot,
han stræber; thi Stræben er netop Veien hen til det Søgte.
Saaledes var Enhver engang i sin tidligere Ungdom, høit-
flyvende i at ville, ak, og om Mangen end nu har lært at blive
ved Jorden, mon de derfor ogsaa Alle ere blevne visere, mon
ogsaa Den, som istedenfor Fuglens Flugt vandt det Fiirsød-
dedes ludende Gang! Saaledes var Enhver engang i sin tid-
ligere Ungdom dumdristig i at vove, ak, og om Mangen end lod
det fare, mon de derfor ogsaa Alle bleve visere, mon ogsaa Den,
som istedensor Dumdristighedens Løb paa det Uvisse vandt Fod-
gængerens Tryghed paa Middelmaadighedens Landevei! Saa-
ledes var Enhver engang i sin tidligere Ungdom Udfordrende,
ak, og om Mangen end lærte at stemme Fordringen ned, mon
de derfor Alle bleve visere, mon ogsaa Den, som ved Begun-
stigelse blev overmættet, eller Den, som af Omgivelse lærte
Smaalighed, eller Den, som i Vaners Trældom lærte Nøi-
somhedl O, vel er det viist, ikke at tale om Lykke, hvis man veed
noget Helligere at nævne, men hvis ikke, da var det jo en Ulykke,
at Lykken forsvandt as Livet, at den blev træt as at give og tage,
blev træt af Menneskene, som bedroge den for Forundringen «
Men i Frihedens Verden, hvor jo al Stræben har sit Ud- »
spring, og hvori al Stræben har sit Liv, der møder Forundringen
paa Veien. Vestræbelsen har forskjelligt Navn, men den, som
er mod det Ubekjendte, er rettet mod Gud. Dette, at den er
mod det Ubekjendte, vil sige, den er uendelig. Da standser den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
