- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
226

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

havde givet ham Viisdommen-3 Skin, eller han virkeligen var
bleven visere. Og nu Skyld og Vildfarelse og Synd! Ak, hvor
Mange ere der vel, som Aar og Dag derefter med Bestemt-
hed vide, hvad de ønskede, hvad de besluttede, hvad de bebrei-
dede sig, hvad de forbrodel Og Gud kan dog vel fordre Oprig-
tighed af et Menneske. Hvor langt vanskeligere bliver denne
ikke! Thi et Menneske kan virkeligen bestræbe sig for i Oprig-
tighed at blive sig selv mere og mere gjennemsigtig, men turde
han vel byde en Hjertekjender denne Klarhed hen som noget
Tilforladeligt mellem sig og ham? O, langtfra! Selv Den,
der stræber redeligt i sig selv, selv han, og han maaskee meest,
vil altid have en Mellemregning, som han ikke fortroster sig
til at kunne opgjore, som havde han virkelig ikke mere stundom
i det Enkelte maaskee mindre Skyld, end han veed. Og dette
bliver vel ogsaa det Bedste. Man har dog kun een Gud, kommer
man ikke ud af det med ham, hvem skal man saa gaae til. See
her en Nødvendighed af fra den enkelte Synd og Vildfarelse
at forstaae, at der er et Sammenhæng, et uudgrundeligt Sam-
menhæng Vil Nogen sige til Dig, m. T., at saa kan det jo slet
ikke hjælpe at ville erhverve Oprigtighed, da dog selv Den,
der stræber redeligst, altid bliver sig selv noget uklar, da gjør
Du, ligesom den Talende, vær som Den der slet ikke havde hørt
det. Vel er den Talende ingen Hurtiglober, men sandeligen,
han vil heller ikke lade sig sinke af Feighed eller af en feig Mis-
undelse, der vil have Ligeligheden i det Middelmaadige, og
Aandens Fyrighed forvandlet til Døsighed, og Begeistringen,
der tjener uden Lon, til slet Vindings Fællesskab. At den er
til denne Elendighed, der intet bedre kan taale, at det er til
dette lumske Venskab, der vil sinkc, det veed Du vel, m. T.,
men strid ikke dermed; der er dog ikke Stedet, hvor Du skal
stride; allerede at stride med det er en Seier for det. O, sog
hellere Taushedens Glemsel, i den faaer Du ganske andre Ting
at vide om den egne Skyld!

Saaledes er Oprigtighed svær; det er lettere at skjule sig
i Folkevrimlen og at drukne sin Skyld i Slægtens, lettere at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free