Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
skjule sig for sig selv end at blive aabenbar for Gud i Oprigtig-
hed. Thi, som sagt, denne Oprigtighed er vel ikke en evindelig
Optællen, men den er heller ei et Navns Underfkrift paa et
Stykke hvidt Papir, en Vedgaaen med Navn af en tom Al-
mindelighed; og en Skriftende er ikke en hastigt Medunderteg-
nende i Slægtens uhyre Skyldbog.
Men uden Oprigtighed ingen Anger. Thi Angeren væm-
mes ved den tomme Almindelighed, men den er ei heller en
smaalig Regnemester i en Kleinmodigs Tjeneste, men en al-
vorlig Iagttager for Gud. At angre en indholdslos Alminde-
lighed er en Modsigelse, som den, at byde den dybeste Liden-
skab til Gjæst paa Overfladiskhed, men at angre sig fast i en En-
kelthed er at angre for eget Ansvar, ikke for Gud, og at afmatte
Forsættet er Selvkjærlighed i Tungsind. O, mon det er saa let
at angre: at elske og føle sin Elendighed dybere og dybere, at
elske, medens Straffen lides, at elske, og ikke ville forfalske Straf-
fen til Tilskikkelse, at elske, og ikke ville skjule lønligt Nog, som
leed man Uret, at elske og ikke ville lade være at søge hen til denne
Smertes hellige Ophav!
Saa veed Den, der betænker sin Synd, ogsaa, at der er
Forskjel paa Synder. Det veed han jo fra sin Børnelærdom,
og dette betænker Enhver bedst selv. Det er vel ogsaa skeet i
Verden, at man gjennem en Tale, der med Rædselens Farver
skildrede Synden i Almindelighed, gjenkjendte et rædsomt For-
hold til en enkelt Synd. Men gudelige Udsvævelser ere dog
de forfærdeligste. En saadan Tale har maaskee skrækket de Re-
nere, har født en Angest i en Uskyldigeres Sjel, en Angest,
som blev derinde. Hvortil ogsaa en Talers Forfærdelse; kun
med sig selv forstaaer dog et Menneske, at han er skyldig. Den,
som ikke forstaaer det saaledes, misforstaaer dog; og Den, som
s forstaaer det, han vil vel ogsaa finde den tunge eller den mil-
. dere eller den skyndsomt imødekommende Forklaring, alt som
han har fortjent den. Men afskyeligt er jo dog, om Nogen, fordi
han selv maatte bære den forfærdeligere Synds tunge Straf,
vilde drage den Fordeel til ny Synd: at kunne forfærde Ak,
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
