Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Letsindighedens Aflad er vel en ny Synd, men mørke Liden-
skabers ugudelige Paalæg er vel ogsaa en ny Synd! Og Du,
m. T., Du veed jo, at det Alvorlige er at blive ene for den Hel-
lige, hvad enten saa det er Verdens Bifald der skal blive uden-
for, eller Verdens Anklage der fjerner sig; thi mon vel hiin
Synderinde følte Skylden dybere, da de Skristlærde anklagede
hende, end da der ingen Anklager mere var, og hun stod ene
for Herren! Men Du veed ogsaa, at Den er farligst bedragen,
der bedrages af sig selv, at Dens Tilstand er betænkeligst, som
bedrages af megen Viden, fremdeles, at det er en sørgelig Svag-
hed at have sin Trøst i en Andens Letsindighed, men ogsaa en
sørgelig Svaghed at have sin Forfærdelse fra en Andens Tung-
sind. Lad Gud være ene derom, han veed dog bedst at passe
Alt for Den, som bliver ene ved at søge ham.
— Og der er jo Stedet dertil, m. T., Du veed hvor, og der
er jo Beleiligheden, m. T., Du veed hvorledes, og der er jo
Øieblikket, det hedder: endnu idag-
sis 3 sl-
Her ender denne Tale — i Syndens Bekjendelse. Men
kan det ogsaa være en Ende; skal Glæden nu da ikke seire; skal
Synden kun gaae med Sorgen; skal Sjelen da sidde beklemt,
men Frydens Harpe ikke stemmes? Du pleier maaskee at faae
mere at vide, Du veed vel selv meget mere, saa søg da Feilen
hos Talen og den Talende. Er Du virkeligen videre, saa lad
Dig ikke sinke; men hvis ikke, o, saa betænk, at man er forfærde-
lig bedragen, naar man er bedragen af megen Viden. Lad os
tænke en Styrmand og antage, at han med Udmærkelse havde
bestaaet alle Lære-Prøver, men han havde dog endnu ikke været
ude — tænk Dig ham i en Storm: han veed Alt hvad han har at
gjøre, men han kjendte ikke den Forfærdelse, som griber den
Søfarende, naar Stjernerne blive borte i Nattens Mulm;
han kjendte den ikke den Afmagt, med hvilken den Styrende
seer, at Roret i hans Haand er et Legetøi for Havet; han vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>