Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
paa med Trællesind herskede feigt over en Slavinde, af hvis
Deilighed han selv var en Slave i Skinsyge, indtil han endte
med en Niddings Utaknemlighed, fordi Aarene havde taget
Ungdommen og Skjønheden fra Den — hvem han var viet til?
O nei, det gaaer her som det gaaer med Døden i Livet.
Jkke blot De ere jo Dødens Bytte, som ligge paa Sygeleiet
og hvem Lægen har opgivet: der gaaer Mangen omkring iblandt
»os, hvem dog Døden har mærketl Og saaledes er der mangt
et Ægteskab, som Skilsmissen har mærket See, den er ikke
traadt Ægtefolkene imellem, men en ligegyldig Fornemhed
adskiller og gjør dem fremmede for hinanden —— og dog, thi
derfor tales her derom, og dog er endnu maaskee de gamle
Følelser ikke ganske uddøde. Der er ingen Strid mellem Ægte-
solkene, intet fjendtligt Mellemværende, men Følelsen synes
ligesom at have trukket sig tilbage fjernt fra Samlivet; dog
elske de maaskee hinanden, men man venter paa en Begivenhed,
der skal spænde Beslutningens Bue og lokke Følelsen frem i
Yttring, thi det Daglige er for lidet; man næsten undseergsig
for hinanden ved denne Kjede af Ubetydeligheder De længes
maaskee efter Forstaaelsen, men de kan ikke ret faae hinanden
i Tale, netop fordi der er hver Dag Leilighed; og altsom:·Lei-
ligheden gaaer ubenyttet forbi, falder det vanskeligere at blive
hinanden aabenbare. De vare engang saa lykkelige, o, saa lyk-
kelige, og denne Bevidsthed, som skulde styrke dem som idet-
mindste altid burde være tydelig, den svækker dem, de tabe Lyst
og Mod til at vove, og hiin forsvundne Lykke faaer en over-
spændt sygelig Glands for de tvende Eensomme· Tiden gaaer
saa langsomt, et heelt Liv ligger der for dem, de frygte for at
gjøre hinanden den første Tilstaaelse, der kunde forene dem i
kraftig Beslutning, Kjedsommeligheden indtager Enighedens
Plads, og dog afskye de en Skilsmisse som en Synd, men Livet
er saa langt —— da sniger Dødens Tanke sig ind, thi Døden
løser jo alle Baand; man tør neppe tilstaae sig det, og dog er
det saaledes, man ønsker sig død, som var det ingen Utroskab
— og dog elske de maaskee endnu hinanden, og Døden vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
