Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
maaskee bringe dem til at sande det. Saa søger den Ene Feilen
hos den Anden, og istedenfor Oprigtighedens Udvexling driver
Misforstaaelsen sin sørgelige Mellemhandel og fjerner dem fra
hinanden i Mistanke og Mistillid ved Uskaansomhed og Over-
ilelse, ved opblussende Forsoning som nærer Sygdommen;
medens de dog maaskee elske hinanden. — Var det altid Armod .
og trange Kaar og Livets Gjenvordigheder der bevirkede dette?
O, i Rigdom og Overflod føres stundom et Ægteskab, naar
de korte Hvedebrodsdage ere forbi, i al Overflod som paa Vand
og Brød! — Var det altid blot Sorg over vanartede Børn der
tilsidst bragte Fjernhed mellem Forældrene, o, det er vel ogsaa
seet, at en sjelden Lykke i denne Henseende dog Jntet hjalp
Forældrene. —- Var det Aarene altid der førte det Sørgelige
med sig? O, hvor kort Tid behøvedes stundom, før Forandringen
allerede var indtraadt. — Var det altid et oprindeligt Misfor-
hold i Alder, i Dannelse, i Stand, der tidlig eller sildig maatte
avle Misforstaaelse? O, stundom passede vel de Tvende saa
ganske for hinanden, at de blot manglede Taknemlighed for
at være lykkelige. — Var det altid Omgivelse og Familieforhold
og Forbindelser der fordærvede et godt begyndt Ægteskab?
Ak, hvad baader det at skyde Skylden paa Andre, Fordærvel-
sens Ukrudt har den Egenskab som al Ukrudt har: det saaer
sig selv. Den gode Sæd fordrer Omsorg og Arbeide, og ude-
bliver dette, saa forkommer den gode Sæd — og saa kommer
Ukrudtet af sig selv.
Lad nu Betragteren, som tager sig selv med, som i et
afgjørende Øieblik kalder disse Tanker frem, lad ham sorelægge
sig selv det Spørgsmaal: tør jeg sige, at alle disse Ægtefolk
ikke engang begyndte med, hvad man saaledes kalder: virke-
ligen at elske hinanden, saa de fornam Overraskelsens Sødme
da Kjærligheden vaagnede, fornam Liriigselens Uro, fandt
Tiden forsvunden i Foreningen, og Tiden saa lang naar de
vare adskilte, fandt sig selv blussende ved Tanken om at ville
være Alt for hinanden. Lad ham sorelægge sig selv det Spørgs-
maal: tør jeg negte, at den sørgelige Udgang vel ogsaa har sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
