Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Det var en af de sidste Dage i Juli Maaned om Aftenen hen-
ved Kl. 10, at Deeltagerne samlede sig til hiint Gjestebud. Datum
og Aarstal har jeg glemt; Sligt interesserer da ogsaa kun Hu-
kommelsen, ikke Erindringen. Stemning og hvad der sorterer
under Stemning er alene Erindringens Gjenstand; og som den
ædle Viin vinder ved at passere Linien, fordi Vandpartiklerne
fordampe, saaledes vinder Erindringen ogsaa ved at tabe Hu-
kommelsens Vandpartikler: dog bliver Erindringen ligesaa lidet
derved en Indbildning som den ædle Viin bliver det. — Deel-
tagerne vare fem: Johannes med Tilnavn Forføreren, Victor
Eremita, Constantin Constantius og endnu Tvende, hvis Navn
jeg just ikke har glemt, hvad der var temmeligt ligegyldigt, men
hvis Navn jeg ikke fik at vide. Det var som havde disse Tvende
intet proprium; thi de nævnedes bestandigt kun ved et Epi-
theton. Den Ene blev kaldet: det unge Menneske. Han var vel
heller ei mere end nogle og tyve Aar, slank og fiint bygget,
meget mørkladen Udtrykket i hans Ansigt var tænksomt, men
mere end dette behagede hans Mine, der elskelig og indtagende
udprægede en Sjele«Reenhed, der harmonerede ganske med
hans hele Skikkelses næsten qvindelige vegetative Blødhed og
Gjennemsigtighed Men denne ydre Skjønhed glemte man dog
igjen over det næste Indtryk, eller man beholdt det kun in mente
medens man betragtede en Yngling, der kun dannet, eller for
at bruge et endnu zartere Udtryk, opdægget ved Tanken, næret
ved sin Sjels eget Indhold, Intet havde havt med Verden at
skaffe, hverken var bleven vakt og opflammet eller uroliget og
sorsmrret. Liig en Sovngasnger havde han Loven for sin Op-
træden i sig selv, og hans elskelige velvillige Mine angik Ingen,
men afspeilede kun Ssjelens Grundstemning Den Anden kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
