Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
de Modehandleren, hvilket var hans borgerlige Stilling. Af
ham var det en Umuelighed at faae et heelt Indtryk. Han var
klædt efter den allernyeste Mode, krøllet og parfumeret, duf-
tende af eau de Cologne-. Hans Optræden var i eet Øieblik
ikke uden Aplomb, men i næste Øieblik antog hans Gang en vis
dandsende Festlighed, en vis Svæven, som hans Førlighed dog
indtil videre satte en Grændse for. Selv naar han var mest
ondskabsfuld i sin Tale, havde hans Stemme bestandigt noget af
den Boutique-Behagelighed, den Galanteri-Sødlighed, som vist
var ham selv yderst modbydelig, og kun tilfredsstillede hans
Trods. Naar jeg nu tænker paa ham, forstaaer jeg ham vel
bedre, end da jeg saae ham træde ud af Vognen og uvilkaarligt
kom til at lee. Imidlertid er der dog Modsigelse tilbage. Han har
forgjort eller forhexet sig selv, ved sin Villies Trolddom tryllet
sig ind i en næsten fjantet Skikkelse, men har ikke ganske tilfreds-
stillet sig selv deri, hvorfor Reflexionen af og til titter frem.
Naar jeg nu tænker derpaa, forekommer det mig næsten
absurd, at fem saadanne Mennesker saae et Gjestebud arran-
geret. Der var da formodentlig heller aldrig blevet noget af,
havde ikke Constantin Constantius været med. Hos en Conditor,
hvor de stundom traf hinanden i et afsides Værelse, havde Sagen
engang været bragt paa Bane imellem dem, men var falden
aldeles igjennem, da Spørgsmaalet blev, hvo der skulde staae
i Spidsen. Det unge Menneske erklæredes uskikket, Modehand-
leren havde ikke Tid. Victor Eremita undskyldte sig vel ikke med,
at han havde taget sig en Hustru eller kjøbt sig et Par Øxne,
han skulde prøve; men om han end her vilde gjøre en Undtagelse
og komme, saa vilde han dog frabede sig den Hoflighed at staae
i Spidsen, ,,og talte herved til itide«. Dette fandt Johannes var
et godt Ord paa rette Sted, thi efter hans Begreb var der kun
een, der formaaede at anrette et Gjestebud, det var den Dug,
der breder sig og sætter Alt frem, blot man siger: bred Dig.
En ung Pige var det ikke altid rigtigt at nyde i Hast, et Gjeste-
bud kunde han ikke vente paa, og var i Almindelighed kjed af
det længe forud. Dog, skulde der gjøres Alvor af dette, fordrede
S. Kierkegaard VL 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
