Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
og er jeg i denne Henseende saa langt fra at ville tale om en
Gjentagelse, at jeg antager, det end ikke lader sig gjøre første
Gang.
Den Eneste, der egentligen ikke havde deeltaget i hiin Sam-
tale, ei heller i Gjestebudets Nederlag, var Constantin Constan-
tius. Uden ham var det blevet ved Snakken. Han var kommen
til et andet Resultat, og meente, at naar man tog de Andre med
en Trumf, lod Jdeen sig vel realisere. Der gik da nogen Tid hen,
og baade Gjestebudet og Talen derom var glemt, indtil pludselig
en Dag Deeltagerne modtoge et Judbydelseskort fra Constantin
til et Gjestebud samme Aften. Selskabets Symbolum var af
Constantin betegnet: in vino veritas, fordi der vel maatte
tales, ikke blot samtales, men der maatte ikke tales uden in vino,
og ingen Sandhed maatte der høres uden som den er in vino,
naar Vinen er et Forsvar for Sandheden og Sandheden et
Forsvar for Vinen. — Stedet var valgt i en Skovegn, et Par
Mile fra Kjøbenhavn Salen, hvori der skulde spises, var ny
decoreret, og paa enhver Maade gjort ukjendelig; et mindre
Værelse, der ved en Corridor skiltes fra Salen, var indrettet for
et Orchester. Skodder og Forhæng vare anbragte for alle Vinduer,
og bag disse stode Vinduerne aabne. Jntimationen vilde Con-
stantin skulde ligge i, at de kom kjørende i Aftenstunden. Selv
om man veed, at man kjører til et Gjestebud, og Phantasien
derfor et Øieblik forsøger sig i det Yppige, saa er dog Natur-
Omgivelsens Jndtryk for mægtigt til, at det ikke skulde seire.
At dette ikke skulde skee, var det Eneste, Constantin frygtede,
thi som der ingen Magt er, der saaledes veed at forskjønne Alt,
som Phantasien, saa er der heller ingen Magt, der saaledes kan
forstyrre Alt, naar det slaaer feil for Een, idet den skal berøre
Virkeligheden. Men at kjøre i en Sommeraften giver ikke Phan-
tasien Retningen imod det Yppige, men lige den modsatte. Om
man end ikke seer og hører det, danner Phantasien dog uvil-
kaarlig et Billede af Aftenens hjemlige Længsel, saa man seer
Piger og Karle vandre hjem fra Markarbeidet, hører Høst-
vognens iilsomme Raslen, forklarer selv det fjerne Brøl fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
