Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Engen som en Længsel Saaledes frister Sommeraftenen det
delliske frem, qvcrger selv et higende Sind med sin Beroligelse,
bevæger selv den flyvende Phantasie til med autochtonisk Hjem-
vee at dvæle ved Jorden, som det Sted man er kommen fra,
lærer det umcrttelige Sind at nøies med Lidet, stiller Een til-
freds, thi i Astenstunden staaer Tiden stille og Evigheden dvæler.
— Saaledes ankom de i Aftenstunden: de Jndbudnez thi Con-
stantin var tagen noget tidligere ud. Victor E., der laae paa
Landet i Nærheden, kom ridende, de Andre kjørende, og just
som deres Vogn kjørte til Siden, svingede en holsteensk Vogn
ind ad Porten: et lystigt Compagnie af fire Haandværkssvende,
hvilke bleve beværtede for dernæst i det afgjørende Øieblik at
haves i Beredskab som et Nedrivningscorps: saaledes ere Brands
folkene af modsat Grund tilstede i Theatret for strax at slukke.
Saa længe man er Barn har man Phantasie nok til, om
det var i en Time i det mørke Værelse at kunne holde sin Sjel
paa Spidsen, paa Forventningens Spidse; naar man er Ældre
virker Phantasien let til at gjøre Een kjed af Juletræet, inden
man faaer det at see. «
Fløidørene aabnedes; Virkningen af den straalende Be-
lysning, Køligheden, der strømmede dem imøde, Vellugtens
krydrede Bedaarelse, Anretningens Smagfuldhed overvældede
et Øieblik de Indtrædende, og da der i det samme fra Orchestret
lød Toner af Ballet i Don Juan, forklaredes de Indtrædendes
Skikkelser, og som af Ærbødighed for en usynlig Aand, der om-
gav dem, standsede de et Øieblik som Den, hvem Beundring
har vakt og som er opstanden til Beundring.
Hvo veed, hvad det lykkelige Øieblik er, hvo har fattet dets
Vellyst og ikke fornummet hiin Angest, at der pludseligen skulde
skee Noget, det Ubetydeligste, der dog er mægtigt til at for-
styrre Altl Hvo har holdt Lampen i sin Haand og dog ikke følt
Vellystens Besvimelse, fordi man blot behøver at ønsket Hvo
har holdt hvad der er Vinkende i sin Haand og ikke lært at have
Haandledet smidigt til strax at slippe. — Saaledes stode de hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
