- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
43

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

43

sig. Skal den derimod være noget Virkeligt, saa maa jo Virke-
ligheden bekræfte, hvad de Elskende sige om den. Men høres
eller spores det nu i Virkeligheden, at dette skeer, om det end
høres, at det siges. Allerede heri seer jeg een af de Modsigelser,
hvori Elskov indvikler et Menneske; thi om den er anderledes
for de Indviede, veed jeg ikke, men mig forekommer den at ind-
vikle et Menneske i de besynderligste Modsigelser. Jntet andet
Forhold mellem Menneske og Menneske gjør Fordring paa den
Idealitet, som Elskoven, og dog skjønnes den aldrig at have den.
Allerede af den Grund frygter jeg Elskov, fordi jeg frygter den
skulde have Magt til ogsaa at faae mig til at snakke hen i Luften
om en Salighed, jeg ikke fornam, og om en Smerte, jeg ikke
fornam. Jeg siger det her, da jeg er buden at tale om Elskov,
skjøndt ukyndig, jeg siger det her i en Omgivelse, der tiltaler mig
som et græsk Symposiumz thi ellers ønsker jeg ikke at tale derom,
ønsker ikke at forstyrre Nogen i hans Lykke, men nøies med
mine egne Tanker. Maaskee ere disse Tanker i de Jndviedes
Øine kun Taabeligheder og Spindelvæv, maaskee er min Van-
kundighed forklarlig af, at jeg aldrig har lært eller ønsker at lære
as Nogen, hvorledes man kommer til at elske, at jeg aldrig, fordi
det var raskt, har udfordret en Qvinde med et Blik, men altid
slaaet Øiet ned, uden at ville hengive mig til et Indtryk, førend
jeg har udgrundet, hvad den Magt har at betyde, i hvis Vold
jeg giver mig.

Her blev han afbrudt af Constantin, der foreholdt ham, at
han, ved at tilstaae, at han aldrig havde havt nogen Kjerligheds-
historie, havde udelukket sig fra at kunne tale. Det unge Men-
neske erklærede, at han til enhver anden Tid skulde med Glæde
efterkomme en Befaling, der paabød Taushed, da han ofte nok
havde følt det keedsommelige i at tale, men her vilde han for-
fægte sin Ret. Netop det, slet ingen Kjerlighedshistorie at have
havt, var ogsaa en Kjerlighedshistorie, og Den, der kunde sige
dette, var netop berettiget til at tale om Eros, fordi han i sin
Tanke kunde siges at forholde sig til hele Kjønnet, og ikke til de
Enkelte. Det bevilgedes ham at tale, og han vedblev.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free