- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
68

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68

mere eller mindre, er dog altid Noget i Sammenligning med at
være hu hei og ingen Ting.

Selv om en Qvindes Liv ikke havde saadanne Modsæt-
ninger, den Udmærkelse, hun nyder og som med Rette antages
at tilkomme hende qua Qvinde, en Udmærkelse, hun ikke deler
med Manden, peger allerede hen paa det Meningsløse Denne
Udmærkelse er Galanteriets At være galant mod Qvinden
sømmer sig for Manden. Galanteriet bestaaer nu ganske simpelt
deri, at man opfatter Den i phantastiske Kategorier, mod hvem
man er galant. At være galant mod Manden er derfor en For-
nærmelse, thi han frabeder sig Brugen as phantastiske Kategorier.
Derimod er Galanteriet en Tribut til det smukke Kjøn, en Ud-
mærkelse, der væsentligen tilkommer det. Ak! Akl Ak! Var det
nu endda en enkelt Cavaleer, der var galant, saa var Sagen
ikke saa betænkelig Men saaledes er det ikke, J Grunden er enhver
Mand galant, han er det uvilkaarligt. Dette betyder altsaa, at
det er Tilværelsen selv, der har regaleret det smukke Kjøn med
denne j)rovenue. Paa den anden Side, Qvinden tager uvil-
kaarligt derimod. Det er atter Ulykken; thi at en enkelt gjorde
det, maatte jo forklares anderledes. Altsaa er det her igjen Til-
værelsens egen Ironi. Skulde Galanteriet have Sandhed,
maatte det være reeiprok, og Galanteriet være den noterede
Cours for den opgivne Disserents mellem Skjønhed og Magt,
List og Kraft. Men saaledes er det ikke, Galanteriet tilkommer
væsentligen Qvinden, og det, at hun uvilkaarligt tager imod det,
lader sig forklare af Naturens Omsorg for den Svagere, den
stedmoderligere Behandlede, hvem en Jllusion giver mere end
Vederlag Men denne Jllusion er netop det Fatale. Jkke sjeldent
er det Tilfælde, at Naturen kommer en Vanheldet til Hjælp
ved at trøste ham med en Indbildning, at han er den skjønneste
Saa har jo Naturen gjort alt godt, han eier jo endogsaa mere
end hvad en fornuftig Fordring kunde begjere. Men at eie dette
i en Indbildning, ikke at være trælbnnden i Elendighed, men at
være narret ind i en Indbildning, er jo en endnu dybere Spot.
J den Forstand som en Vanheldet er nu Qvinden meget langt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free