Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
forudsættes at være til som den Elskede, hvis det at vælge skulde
bruges eenstydigt i begge Forbindelser. Bruger man nu hiint
Udtryk at vælge i Betydning af at ville sætte sig Een som den
Elskede, istedenfor at ville overtage den Elskede, saa kan en vild-
ledt Reflexion strax have Noget at holde sig til. Ynglingen op-
løser da Elskoven i at elske det Elskværdige, han skal jo vælge.
Stakkels Fyr, det er en Umulighed; og ikke blot dette, men hvo
turde dog vælge, naar det skulde forstaaes saaledes, hvor turde
være saa mandligt forgabet i sig selv, at han ikke fattede, at
Den, der frier, ham maa Guden selv først have friet til, og al
anden Frieri er en daarlig Frispas Jeg frabeder mig saaledes
at vælge, jeg takker hellere Guden for Gaven, han vælger bedre,
og at takke er saligere. Jeg ønsker ikke at blive latterlig ved at
ville begynde paa et meningsløst kritisk Foredrag over den Elskede,
at jeg elsker hende derfor, og derfor og endeligen derfor —
fordi jeg elsker hende. Rigtigt benyttet kan et saadant Foredrag
for de Elskende selv være meget morsomt, ved reent humoriftisk
at sætte Elskovens hele Gehalt i Forhold til en Ubetydelighed,
som hvis Ægtemanden vilde sige til sin Hustru, at han egentligen
elskede hende fordi hun havde blond Haar. En saadan Tale er en
humoriftisk Spøg, der for længst har tabt al Reflexions Vigtighed
af Syne. Jeg giver Gaden, hvad Gudens er, og det bør ethvert
Menneske. Men han gjør det ikke, naar han negter ham Be-
undringens og Forundringens hellige Tribut. Netop naar For-
standen staaer stille, gjelder det at have Mod og Hjerte til at troe
det Vidunderlige, og bestandigt styrket ved dette Syn at vende
tilbage til Virkeligheden, ikke sidde stille og ville udgrunde det.
Jmidlertid vil jeg dog hellere et frugtesløst Forsøg af en skarp
udholdt Kritik, der bringer Fortvivlelse over den Reflekterendes
Hoved, og maaskee netop derved frelser ham, end en snakkesalig,
pianket Reflexion, en Pyntekone, der vil pynte Elskoven ud og
vide mere end Vidunderet. Sandeligen Elskoven er et Vidunder,
ikke noget Bynyt, dens Præst en Tilbedende, ikke en Gadetøite.
J Hedenskabet tilskrev man derfor Eros Forelskelsen. Da
Ægteskabets Beslutning sætter detEthiske til, bliver derved hiin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
