Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
halv coquette Henforelse til en Guddom i Ægteskabet et reent
religieust Udtryk for, at man af Guds Haand modtager den
Elskede. Saasnart Gud er for Bevidstheden, er Vidunderet der,
thi anderledes kan Gud ikke være det. Jøderne udtrykte dette
saaledes, ast Den, der saae Gud, maatte døe. Det var kun et
negentligt Udtryk, det egentlige og sande er, at man gaaer fra
Forstanden, saaledes som den Elskende gjør det, naar han seer
den Elskede og hvad han tillige gjør — seer Gud. Vel er jeg
Ægtemand i adskillige Aar, maaskee vil man lee ad mit Svær-
meri, man lee! en Ægtemand er altid forelsket, og anderledes
kommer han aldrig til at forstaae Forelskelsen
Reflexionens bedrøvelige Ridder gaaer videre, han vil ud-
grunde Synthesen, der ligger i Elskov. Han mærker ikke, at der
er hængt et Slør for hans Øine, og at han atter staaer ved Vid-
underet. Gud skaber af Intet, men her gjør han, om jeg saa tør
sige, mere, at han omklaeder en Drift af Elskovens Skjønhed, saa
de Elskende kun see Skjønheden, og ere uvidende om Driften.
Hvo løftede Sløret? Hvo vovede det? Den ideale Skjønhed er
den tilslørede, og skinner vel Maanen halv saa skjøn gjennem
Skyens Slør, og drømmer vel Himlen halvt saa længselsfuldt
gjennem Florets Forhæng, og frister vel Havet med sin halve
Gjennemsigtighed halvt saa stærkt som den Elskede, som Hustruen
gjennem Vlufærdighedens Slør. Jeg sværmer —- jeg en stakkels
Ægtemand? Men hvad skal jeg sige om det Mysterium, der var
mig et Mysterium, og er det og bliver det i Aarene; thi jeg veed
ikke af, at der kommer nogen Forklaring, jeg fatter end ikke
denne afskyelige Formastelighed, der troer, at Naturens Slør
skulde være kosteligere end Sædelighedens.
Saa gaaer da hiin stakkels Fyr, hvem Reflexionen, som
altid, bringer til Bettelstaven, han gaaer videre; hans Svær-
meri gjør ham ulykkeligere, hans Rigdom gjør ham fattigere.
Han standser ved, hvad han vel vilde kalde Elskovens Confe-
quentser. Og hvo standser ikke ogsaa her; det er jo som standsede
Tilværelsens naturlige Gang, medens Guden skabende griber
ind. O! salige Forundring Hvo takker ikke for her at see Gaden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
