- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
143

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

bidraget til den sørgelige Forvexling, som desto værre en let-
sindig qvindelig Ungdom griber altfor begjerlig efter, uden at
betænke, at den er Fortvivlelse, at en Piges eneste Skjønhed er
Ungdommens første-k), at hun blomstrer kun et Øieblik, at dette

«) Netop fordi det i Henseende til den Sætning, at Qvindens Skjønhed
tiltager med Aarene, vilde være saare misligt, ja endog vildledende, at minde
om scenisk Kunstpræstation, da her Alt samler sig paa Fordringen til Øie-
blikket, og Differentserne fordres væsentligen, seer jeg med desto større Glæde
en skjøn, mig saa kjær Sandhed lykkeligt bekræftet midt i Theaterlivets hurtige
Vexel. Den Skuespillerinde, som ved vort Theater egentligen fremstiller det
Qvindelige, ikke indskrænket til een Side deraf, ikke understøttet af, ikke li-
dende under en Tilfældighed derved, ikke anviist et Tidsafsnit deri, er Madame
Nielsen. Den Skikkelse, hun viser, men ikke umiddelbart, den Stemme, ved
hvilken hun gjør vel i Stykket, den Inderlighed, der beliver Sammenspillet,
den indadvendte Fortabthed, der gjør Tilskueren saa tryg, den Ro, ved hvilken
hun griber, den tilforladelige Sjelfuldhed, der forsmaaer alt udvortes Væsen,
den Stemningens jævne Fuldtonethed, der ikke stormer i Jlinger, ikke spænder
ved coqvet Udebliven, ikke vildt sammenfyger Svulst, ikke fordringsfuldt
lader vente paa sig, ikke voldelig bryder frem, ikke gisper efter noget Uudsige-
ligt, men sig selv tro, indestaaer for sig selv, prompt hver Øieblik og eengang
for alle vederhæftig: kort hendes hele Præstation samler sig i det, man maatte
kalde det væsentlig Qvindelige. Der er mangen Skuespiller-inde bleven stor og
bleven beundret ved Virtuositet i en tilfældig Side af det Qvindelige, men
denne Beundring, der da ogsaa gjerne finder sit rette Udtryk i allehaande
øieblikkelig Jubel, er fra Begyndelsen Tidens Bytte, naar de Accidentser
svinde hen, paa hvilke Triumph-Præstationen hvilede. — Da Mad. Nielsens
Potens er det væsentlig Qvindelige, er hendes Omfang: det Væsentlige selv
i den Ubetydeligere, naar hun dog i Stykket er seet i et væsentligt Forhold,
isom Elskerinde i en Vaudeville, som Moder i en del o. s. v.,) det Væsentlige
i den Ophøiede, det Væsentlige i den Fordærvede, der skjøndt qvindelig for-
dærvet, væsentlig tilhører Kjønnet, faa man ikke bliver uhyggelig ved det
Uskjønne, ikke mistroisk ved Overdrivelsen, ikke tilbøielig til at forklare For-
dærvelsen af Opdragelse, Livs-Forholds Magt o. s. v., da man netop i Frem-
stillingens Idealitet seer Fordærvelsens Dyb og dens Oprindelighed. Men
som hendes Omfang er, saa er ogsaa hendes Seier en væsentlig, ikke en Øie-
blikkets stakkede Triumph, men den, at Tiden ingen Magt har over hende. J
enhver Periode af sin Levetid vil hun faae de nye Opgaver og udtrykke det
Væsentlige, som hun begyndte sin skjønne Løbebane dermed. Og om hun
blev de tresindstyve Aar, vil hun vedblive at være fuldendt. Jeg veed ingen
ædlere Seier for en Skuespillerinde, end, at Den, der maaskee i hele Konge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free