Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
er Elskovens Tid, og at man elsker kun een Gang. Rigtigt, man
elsker kun een Gang, men Qvinden tiltager netop i Skjønhed
med Aarene, og er saa langt fra at aftage, at den første Skjønhed
kun er noget Tvivlsomt i Sammenligning med den senere. Hvo
saae vel en«ung Pige, dersom han ikke er en Rasende, uden at
fornemme et vist Veemod, fordi det jordiske Livs Skrøbelighed
her viser sig i sin stærkeste Modsætning: Forgængelighed hurtig
som en Drøm, Skjønhed, fager som en Drøm. Men hvor fager
end hiin første Skjønhed er, den er dog ikke Sandheden, den er
et Hylster, en Indklædning ud af hvilken først i Aarene den sande
Skjønhed vikler sig for Ægtemandens taknemlige Blik. —- Be-
riget er ængsteligst for her at fornærme, at han med den Tryghed som jeg
tør nævne de tresindsthve Aar, hvad ellers er det Sidste, man skal haste med at
nævne i Forbindelse med en Skuespillerindes Navn. Fuldendt vil hun frem-
stille Bedstemoderen, atter virke ved det Væsentlige, ligesom den unge Pige
ikke virkede ved nogen overordentlig Skjønhed, der bedaarede Recensenter,
eller ved en mageløs Svagestemme, der fortryllede Kjendete, eller ved at
kunne dandse, hvad der vakte Publikums særdeles Interesse, eller ved lidt
Skjelmeri, som enhver Tilskuer behageligst tog sig til Indtægt, men ved den
Indvielse, som er den rene Qvindeligheds Pagt med det Uforgængelige·
Medens man ellers i Theatret let kommer til at tænke paa Livets og Ung-
dommens og Skjønhedens og Trylleriets Forfængelighed, saa er man, idet
man beundrer hende, saa tryg, fordi man veed, dette forgaaer ikke. Maaskee
virker dette paa Andre anderledes, saa Beundringen, fordi der ingen Grund
er til at haste (og her er jo god Tid), stundom udebliver, og denne Skuespiller-
inde bliver betragtet som værende af anden Rang« hvilket hun ogsaa er, naar
Fordringen er at løbe omkaps i Øieblikket og at virke ikke ved det Bestandige,
men ved det Forsvindende. lHun har derfor maaskee ikke sine Beundrere
blandt Recensenter, der angive Øieblikkets Pulsslag, eller blandt Theater-
stormere, der nødvendigviis maae have seet Den og Den, eller blandt Jilbud,
der ønske Noget at rende med, eller blandt TriumphsDragere, der som andre
Dragere søge Sjou med at bære En bort, eller blandt unge Mennesker, der,
naar de ellers ikke kan saae en umoden Forelskelse anbragt, kaste den paa en
Skuespillerinde, eller blandt Udlevede, der friste Livet ved en oieblikkelig
Ophidselse, men snarest blandt dem, der selv lykkelige og tilfredse i Tilværelsen,
ikke savne Theatret, ikke hige efter det, hvis Høire ikke strax lober i den Benstre
til Vifaldsklap paa Stedet, hvis Pen ikke strax samme Aften saaer travlt paa
Papiret i Anledning as noget Enkelt, men som langsomme til at tale, maaskee
desto skjonsommere glæde sig ved at see det Skionne, naar dette er i Sandhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
