Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Grændse, saaledes synes ogsaa en saadan hastende Tænker ikke
at faae Tid til saa meget som blot at begynde paa Eftersætning
af sin Forudsætning Hvad Augustinus lærer om, at ved Coelis
batets Hjælp multo oitius oivitas dei oompleretu1·, et acoe—
leraretur termjnus seculi, det synes en saadan Tænker at
ville gjøre Alvor af, men som for Spogz thi en saadan reli-
gieus Baggrund, som Augustinns har, kan man da ikke vente
af en slig Indsigelse. Men som en verdslig Betragtning af Livet
er den i Sandhed, hvad man pleier at sige om Fruentimmernes
Breve, i Hast, og savner, hvad man pleier at sige, at Fruen-
timmeres Breve væsentligen bestaae af, — Efterskrifter. Med
Hamann kan man passende tilraabe denne Festinator, der
naturligviis anseer en Ægtemand sor en Nølepeer, — bæ! hvis
der ellers bliver endogsaa blot Tid dertil, og Manden ikke alle-
rede er langt borte »saa neppe hans Kjoleskjøder ere tilbage i
Tilværelsen.«
Jeg vender tilbage til Forelskelsen. Den staaer urørt, ingen
Tanke naaer den, den er det Vidunderlige. Ægteskabets Beslut-
ning er saa langt fra at ville omstode den, at den tvertimod
forudsætter den. Men Forelskelse er intet Ægteskab, og en Be-
slutning alene er heller intet Ægteskab Nu vil Nogen maaskee
mene, at det er Livets og Tilværelsens Elendighed, der gjør at
Forelskelsen alene ikke kan trænge igjennem, og at det er derfor
den maa tage Ægteskabets Convoi. Langfra. Forelskelsen gjennem-
trænger netop hele Tilværelsen og gjor det i Ægteskabet Sagen
forholder sig omvendt. Det er en Fornærmelse mod Forelskelsen
ikke at ville lade Ægteskabet træde til, som var Forelskelsen noget
saadant Umiddelbart, at det ikke kunde spændes med en Be-
slutning. Det er tvertimod ingen Fornærmelse mod et Geni,
at sige om ham, at han i Forhold til sin geniale Umiddelbarhed
har en ligesaa hoibaaren Beslutnings Kraft, at han som Selv-
skyldner overtager det Geniale. Det er at fornærme ham, hvis
man siger, han er uden Beslutning, eller at hans Beslutning ikke
staaer i Forhold til hans Genialitet Meningen er heller ikke den,
at Beslutningen lidt efter lidt skulde træde til eftersom det Ge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
