Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
sig, at man taler om det reent Umiddelbare. Jeg sigter bestandigt
paa Ægteskabet At faae et rigtigt religieust Udtryk for Ægte-
skabet, at finde nøiagtigt og kategorisk bestemt, hvad Middel-
alderen fortvivlede om, og hvad de sidste Aarhundreder, (der ere
stolte nok af at være langt videre end Middelalderen, hvilket da
maa forstaaes ikke i Religieusitet men i Verdslighed) kun lidet
have bidraget til, anseer jeg endnu for et pium desiderium.
Sligt troer jeg en Ægtemand gjør vel i at tænke over, og vil
han være en Smule Forfatter da at skrive om Sligt, desuden er
jo ogsaa alt Andet optaget, om det saa er Astronomien.
Det kan jo dog ikke negtes, at væsentligen religieust seet
gjør det hverken fra eller til, om et Menneske har været gift
eller ikke. Her aabner det Religieuse Abstraktionens uendelige
Afgrund. Dobbelttungethed hjælper heller ikke. Vil man be-
kymret søge Veiledning i den religieuse Tale, finder man maaskee
oftere Fleertydighed, end man troer og end den Talende selv
veed af. Man anpriser Ægteskabet, naar der er Tale derom;
døer derimod Een uden at være gift, saa, ja saa er jo Talen ikke
om Ægteskab, og altsaa taler man med næsten humoristisk Op-
sving om, at enten man har været gift eller ikke gjør lige meget
til Sagen. Men Den, som skal høre begge Taler? Thi naar man
vil tale saaledes, er det ulige vanskeligere at være en god Til-
hører, der tager efter Veiledning og Belærelse, end en Orator,
der i alle Maader er til Tjeneste. Man hævdet Timelighedens
Betydning, dens ethiske Betydning, man kalder den Naadens
Tid, Omvendelsens Spatium, Afgjørelsens Termin, den afgjør
for Evigheden; men saa døer et Barn og man holder en Ligtale
eller man hentyder i en Prædiken til de bekymrede Forældre,
der have mistet en Lille, og man er humoristisk ude over al Time-
lighedens Tant, man taler om de 70 Aar som en ond Møie og
Aandsfortærelse, om at alle Floder rinde i Havet, men det bliver
dog ikke fuldt. Saa vare Romerne conseqventere, der lod de smaa
Børn græde i Elysium, fordi de ikke fik Lov at leve. Imidlertid
arbeider man paa Systemet, Herre Gud, en Livsbetragtning
vilde jo allerede være for meget fordret i Forhold til Præsta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
