Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
derpaa rømmede han sig og sagde med Underviisningens sæd-
vanlige Gravitet: den Næste.
Dette var en Erindring fra min Skoletid, jeg indseer nu
tydeligen, at min uforglemmelige Latin-Lærer, skjøndt han
kun gav sig af med Latin, ogsaa havde kunnet paatage sig andre
Fag-
Om Aftenen for et Aar siden fulgte jeg hende hjem. Der
var ingen Anden, man kunde anmode derom. Jeg gik glad ved
hendes Side, i Selskab med Flere. Og dog syntes jeg mig næsten
lykkeligere i mit Skjul; det at komme Virkeligheden saa nær,
uden dog i Virkeligheden at være nærmere, fjerner, medens
Skjulthedens Afstand drager Gjenstanden til sig. Hvis det Hele
var en Illusion? Umuligt. Hvorfor føler jeg mig da lykkeligere
i Mulighedens Afstand? Af den Grund jeg selv har angivet,
alt Andet er en mørk Jndbildningz hun er jo den Eneste, jeg
elsket, jeg har elsket, jeg vil aldrig elske nogen Anden. Men jeg
vil heller ikke nedværdige min Sjel ved som det hedder at lære
hende at kjende, ved at prøve og efterforske hendes Væsen. Hun
er min Elskede, og min Forelskelses skjulte Gjerning er det at
tænke alt Clskeligt om hende, indtil jeg næsten omkommer af
Utaalmodighed. Timen og Stunden maa vel nærme sig, min
Sjel er besluttet.
d. 9. Januar. Morgen.
Jdag for et Aar siden. Jeg tæller Qieblikkenez blot en
Veleilighed forundes mig til at tale med hende, saa er Loddet
kastet. Paa ny har jeg overtænkt det Hele — hende eller slet
ikke. Gud i Himlene! at det nu maatte blive lykkeligt. Vede om
hende turde jeg ikke, uden med den uendelige Reservation, der
gjør at jeg ikke beder om hende, men om hvad der er mig tjen-
ligt. Anderledes har jeg aldrig turdet bede Gud om Noget, har
aldrig ønsket at bede anderledes, ad Resignationens Gjenvei
er vistnok Gud et Menneske allermrrmest, men denne Gjenvei
er en heel Reise omkring Tilværelsen I en vis Forstand frygter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
