- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
242

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

Ho, visnct imorgen, maaskee er ogsaa jeg dod imorgen! Om en
Taare leer ad mig, hvad beviser det Andet end at jeg har handlet
viist? Om en Fortabt medlidende trækker paa Skulderen ad mig,
hvad beviser det Andet, end at jeg endnu tor haabe min Frelse
hisset og for Gud?

Men sor mig selv og for os Begge onsker jeg endnu engang
mit saligste Ønske, der er over al Maade, og overgaaer al For-
stand. Sov vel Du min Elskede, sov vel; bliv hos mig i min
Drøm hos den Eensomme du himmelske Maaskee med din
uinevnelige Salighed. Og saa til Ro:

Zu Ven, zu Vett iver einen Liebsten hat
Wer keinen hat inusz anch zu Vert.

d. 1. Februar Morgen.

Jdag sor et Aar siden. Erotisk talt skader jeg hende visse-
ligen ikke, jeg omgaaes hende undseeligt som var hun ikke min
Forlovede, men blot betroet min Omsorg. Dette skulde dog ikke
virke forstyrrende paa hende, det skulde dog ikke virke som et in-
direete Incitament? Trolose Reslexion, Trolose, naar man holder
Dig fast med Blikket, da seer Du tilforladelig nok ud og som en
prøvet Stridsmand, der indestaaer for Seieren, og blot man
vender Hovedet bort, seer man hvad Du er: en Overlober, en
Overlober af Prosession, en Overlober, hvem det er en Umulig-
hed at vaere Nogen tro. At hun er omsluttet as en saadan Ne-
flexion mærker hun neppe.

Hun er stille og tilbageholdende i Forhold til ethvert reli-
gienst Indtryk; vil jeg berore hende lidt digterisk og i en lettere
Converseren, synes hun at finde Behag deri.

Blot hun ikke er stolt; i saa Fald maa hun aldeles mis-
forstaae mig. Jeg negter ikke, at i enkelte Øieblikke er der Noget,
der synes at thde derpaa, i Andres Nærværelse har jeg endog
selv været Gjenstand sor Yttringer, der vel lode sig forklare
saaledes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free