Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Og dog har jeg Sproget, har hende, har Menneskeslægten, har
ethvert udvortes Vidnesbyrd imod mig, har Jntet at beraabe
mig paa, Jntet at støtte mig ved. Elsker jeg hende ikke? Er det
at elske, svarer hun og Sproget og Slægten: at forlade hende?
See! denne Samtale har jeg ikke kunnet, den kan jeg ikke holde
ud. Derfor søger jeg til Dig, Du Alvidende, er jeg saaledes skyldig,
saa knus mig, ak! nei, hvo turde bede saaledes-, saa oplys min
Forstand, at jeg maa see min Vildfarelse, og min Fordærvet-
hed! Tro ikke, at jeg ønsker at slippe for Lidelser, det er ikke min
Bøn, tilintetgjør mig, udslet mig af de Levendes Tal, tilbage-
kald mig som en mislykket Tanke, som et vanartet Forsøg, men
lad mig aldrig blive saaledes helbredet, at jeg i Utide holdt op
at sørge, afmat ikke min Fyrighed, udsluk ikke Jlden derinde,
den er dog noget Godt, om den end maa luttres, lad mig aldrig
lære at prutte, jeg maa dog seire, om end Maaden er uendelig
forskjellig fra hvad jeg kan tænke.
Hvilken Trøst at have Sproget paa sin Side, at kunne sige,
som hun: jeg har elsket ham! Er derimod min første Sætning
urigtig, saa bliver der ingen Conclusion af. Men her er ikke Tale
om et Par lumpne Sætninger, man vil bringe sammen i en
Conclusion, men om det Rædsomste af Alt, en evig Qual: en
personlig Existents, der ikke kan slutte sig selv sammen i en Con-
elusion.
Nu vil jeg sove. En Elskende kan det vel hænde, at han
ikke kan sove for Elskovens Uro, jeg bliver maaskee søvnløs-,
fordi jeg ikke kan faae at vide, om jeg elsker eller ikke.
d. 5te Februar. Midnat.
En Spedalsks Selvbetragtning.
tScenen er mellem Gravene ved Daggry, Simon leprosus sidder paa en
Steen, er slumret ind, vaagner op og raaber:)
Simon! — ja — Simon! — ja, hvo kalder? — Hvor er Du,
Simon? — Her; med hvem taler Du? — med mig selv. Er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
