Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Hvilken Trost for den, der i sin Nød soger Veiledning! Inde-
sluttethed, Taushed (den teleologiske Suspension af den Pligt
at tale Sandhed) er en reen formel Bestemmelse, og kan derfor
ligesaa godt være Form for det Gode som for det Onde. At
lose Collisionen ved at annullere Klogskaben er egentligen ikke
engang at tænke Collisionen, thi der er jo ogsaa en Pligt, som
byder at bruge sin Klogskab. Men i samme Øieblik man erkjender
dette, har man eo ipso vundet Gud for Jntriguen (i god For-
stand). Derved er igjen Subjektiviteten gjort gjeldende i sin
Ret, saaledes som enhver Jndividualitet, der har handlet og ikke
indskrænket sig til at snakke om Andre, digte eller spekulere ved
Hjælp af Udfaldet, maa opfatte den. De fleste Mennesker komme
slet ikke ud i disse Splsærer, thi der er altid kun Faa, der handle
i eminent Forstand. Vil man nu ved en Benævnelse, som ud-
fondrer disse, der opleve, hvad der er tilladt ethvert Menneske
at opleve: at handle, vil man udsondre disse, saa kan man bruge
det Dæmoniske som OversAfdeling og dele saaledes: Dæmonisk
er enhver Judividualitet, der ene gjennem sig selv uden nogen
Mellembestemmelse (her er Tausheden mod alle Andre) staaer
i Forhold til Jdeenz er nu Ideen Gud, saa er Judividualiteten
religieus, er Ideen det Onde, saa er han i strængere Forstand
Tæmonisk. Saaledes har jeg forstaaet det, og fundet mig hjulpen.
Sagen er i Grunden let nok undtagen for Den, der engang har
været hjulpen til Systemets Kaper—Riigdoin, og derved igjen
til Bettelstaven· Kun naar man er saa forsigtig at ville con-
struere et System uden at tage Ethiken ind deri, saa gaaer det,
saa faaer man et System, hvor man har Alt, alt det Ovrige, og
har udeladt det ene Fornodne
Maaskee har jeg slet ikke elsket hende, maaskee er jeg for
reflecteret til overhovedet at kunne elske? Nu vil jeg begynde
saaledes. Jeg skulde slet ikke have elsket hende? Men min Gud,
hvorfra da alle disse Lidelser, er det ikke Kjærlighed at jeg tænker
paa hende Nat og Dag, at jeg tærer paa mit Liv blot for at
frelse hende, at det aldeles ikke falder mig ind, om det ikke vil
vorde forfærdeligt med mig selv, fordi jeg blot tænker paa hende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
