- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
301

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

301

standen tilsidst gjorde Alvor af med at fkifte, fordi den ikke kunde
udholde at tjene i en saadan Husholdningz og Bogholderen om-
skiftede Forstanden med Sindssvagheden

J Hovedstaden er der Færdsel og Tummel, paa Christians-
havn derimod hersker en stille Rolighed; man synes ikke der at
kjende de Formaal og Hensigter, der sætte Hovedstadens Be-
boere i en saa travl og saa støiende Bevægelse, ikke de Forskjel-
ligheder, der ligge til Grund for Hovedstadens larmende Bevæ-
gelse. Paa Christianshavn boede den stakkels Bogholderz der
havde han, i Virkelighedens Sprog, sit Hjem, der havde han
digterisk forstaaet hjemme. Men hvad enten han as specielle
historiske Efterforskningers Vei søgte at trænge hen til hiin
Erindrings Udspring, eller han af almindelige menneskelige
Jagttagelsers uhyre Omveie mødig og kun støttende sig til
svigefulde Hypotheser søgte at forvandle hiint ubekjendte x til
en benævnet Størrelse: han fandt ikke hvad han søgte. Stundom
forekom det ham, at det Søgte maatte være langt borte, stundom,
at det var ham saa nær, at han kun fornam sin egen Sønder-
knuselse, naar den Fattige takkede ham paa Vornenes Vegne
foere rige Gaver. Han syntes det var som løs-kjøbte han sig fra
den helligste Pligt, det forekom ham den dybeste Rædsel, om en
Fader gav sit eget Barn en Almisse. Derfor vilde han ingen
Tak have, at ikke denne Tak skulde være en Forbaudelse, men
han kunde heller ei lade være at give. Og fattige Folk fandt
sjeldent en saadan velbyrdig og ædel Velgjører, en Hjælp paa
saa gunstige Vilkaar.

En forstandig Læge vilde naturligviis have kunnet gjøre
Meget for ved en almindeligere Betragtning at fjerne den
første Mulighed, der betingede Alt, og selv om han accomoda-
tionsviis for at vove Forsøget paa en anden Maade havde
indrømmet denne som en sørgelig Vished, da vilde han atter ved
sin Viden som Læge have været istand til at fjerne Consequentsen
af denne Vished gjennem saa mange Muligheder og saa langt
bort, at Jngen vilde kunne øine den — undtagen den Sindss
svage, hvem en saadan Behandling maaskee blot vilde forstyrre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free