Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Saaledes virker Muligheden forskjelligt. Man bruger den som
en Fiil: er Legemets haardt, saa filer man den skarpe Kant af,
men er Legemet blodt som en Sang, saa bliver Sangens Tænder
kun skarpere. Enhver ny Mulighed, den stakkels Bogholder op-
dagede, skærpede den Bekymringens Sang, han var ene om at
drage, og under hvis Vid han selv leed. Det havde ikke hjulpet
ham, om Nogen havde villet hjælpe ham.
Ofte saae jeg ham derinde, naar han vandrede i Overgaden
over Vandet, jeg saae ham ogsaa ellers; men engang traf jeg
ham hos en Conditor dersteds· Snart erfarede jeg, at han kom
der hver 14de Dag om Aftenen. Han læste Bladene, drak er Glas
Punsch og talte med en gammel Skibseapitain, der kom regel-
mæssig hver Aften. Capitainen var oppe i Halvfjerdserne, hvid-
haaret, sund af Udseende, usvækket, hans hele Skikkelse viste
intet Spor af, hvad der vistnok heller ikke var Tilfældet, at han
paa anden Maade end som Sømand havde været meget om-
tumlet i Livet. Hvorledes disse Tvende havde lært hinanden at
kjende veed jeg ikke, men det var et Conditorbekjendtskab, og de
faaes kun der, og talte snart Engelsh snart Dansk med hinanden,
stundom begge Sprog blandet. Vogholderen var et ganske andet
Menneske, han kom ind ad Døren, hilste paa Engelsk, hvad der
oplivede den gamle Sømand, han saae saa skalkagtig ud, at man
neppe kunde kjende ham. Capitainens Øine vare ikke de bedste,
med Aarene havde han tabt Evnen til at bedomme Folks Ydre.
Teraf lod det sig forklare, at Vogholderen, der kun var en 40
Aar gammel, og netop her saae meget yngre ud end ellers,
kunde bilde Capitainen ind, at han var 60 Aar gammel, en Fir-
tion, han vedligeholdt. Capitainen havde, som en Ssmand
kan have været det, i al Soinmelighed været en lystig Broder i
fin Ungdom, men vistnok i al Sommelighed, thi hans Mine var
saa værdig og hans hele Væsen saa elskeligt, at man nok turde
indestaae for hans Liv og for hans Soniands-Raskhed· Han var nu
ntrasttelig i at fortælle lystige Historier om Dandseboderne i
London, og det Commeree med Tosene og saa om Indien.
Derpaa klinkede de i Samtalens Lod, og Capitainen sagde:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
