- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
337

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

337

Løbe fra Sagen vil jeg ikke; det er ikke for at have gode
Dage, jeg vil skilles fra hende, men fordi jeg kan det ikke ander-
ledes. Volder jeg hende Smerte, jeg skal, jeg tør ikke fritage
mig for Synet. Jeg ønsker at gjøre Tilstanden saa kort som muligt,
jeg troer, at det er hende tjenligt. Imidlertid er jeg ogsaa villig
paa anden Maade og skal respeetere ethvert Argument.

J dette Øieblik er hun stærkere Altsaa nu bringes Sagen
paa Bane.

Min Dom om hende er kort: jeg elsker hende, har aldrig
elsket nogen Anden, vil det heller ikke. Jeg ønsker at blive
staaende ved dette, og ikke gaae videre: saa jeg vel tør sige dette,
men dog har Styrke til at faae mig en ny Forelskelse. Min Feil
er, at jeg har vovet mig ind, hvor jeg ikke hører hjemme. Hvad
jeg har dannet mig til af al min Lidenskab, viser sig for mig
som en Vildfarelse; men nu kan jeg ikke dannes om. Hun for-
staaer ikke mig, jeg ikke hende. Fra det Første jeg har seet hende,
i al den Tid hun i Haabets Form var min Gjenstand, har jeg
kunnet tænke mig hende død, uden at tabe min Fatning. Jeg
vilde have følt Smerte, maaskee hele mit Liv, men det Evige
havde strax været hos og det Evige er mig det Høieste Kun
saaledes kan jeg forstaae, at man elsker hinanden. J Evighedens
Bevidsthed, i Uendeligheden er hver af Parterne fri, og denne
Frihed have de begge, medens de elske hinanden. Denne høiere
Existents beskæftiget kjende slet ikke. Er da vort Forhold et Anlæg
til et Ægteskab? Er da en Ægtemand en Pascha af tre Heste-
haler? Ved en saadan Forbindelse bliver jeg ulykkelig, jeg føler
mig ængstet i Forhold til min dybeste Existents. Hvis jeg nu
kunde, hvis jeg skulde udholde dette, nu vel, hvad saa videre,
hvilken er hendes Lykke, hvorfor jeg skal vove alt Dette? Skal
jeg da sætte Alt paa Spil for en Indbildning? Dersom Nogen
kunde borge mig for, at hun blev lykkelig; men er det at være
i en Indbildning, er det at være lykkelig? Men har hun engang
givet sig saaledes hen, saa har jeg Ansvaret.

At dette er Præmisser til en Dom paa Livstid, indsees.
Om det er To eller Een, den gjelder, tør jeg ikke sige, Dommen

S. Kierkegaard VL 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free