Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
over mig er den sikkre. Men er det da ikke urimeligt at gjøre To
ulykkelige, naar man kan nøies med Cen? Jo det er vist, naar
jeg blot kunde indsee, hvorledes det er at forstaae, at jeg kan
gjøre hende lykkelig.
d. 2. Mai. Midnat.
Men skjuler dog ikke min Sjel en hemmelig Vrede mod
hende? Jeg negter det ikke, jeg ynder ikke disse direkte Udtryk
for Følelser; man tie og handle i sig selv. Jeg ynder ikke at tale
om at døe af Elskov, og hvis den Talende uden al qvindelig Re-
signation tillige ikke tager i Betænkning at lægge sit Liv som et
Mord paa en Tungsindig-3 Samvittighed, som var dette Tro-
skab, den ægte Troskab, og en Charlotte Stieglitz overspændt,
ikke fordi hun tog sig selv af Dage, thi det er sandt, men fordi
hun følte fig som en Byrde og forstod qvindeligt Situationen,
jeg negtet ikke, hvis det var en anden, da vilde jeg fordre af
Tilværelsen, at den lod os faae Syn for Sagen, at det var blind
Allarm. Det vilde tilfredsstille min Vrede, hvis det var en Anden,
at see det vitterligt, at disse stærke Ord og edelige Besværgelser
hverken vare mere eller mindre end, reverenter sagt, nogle slemme
Opstød, lidt Hikke, foranlediget maaskee ved formegen Roman-
læsningz at disse Dødstanker vare Drømme, ikke som Julie
faaer dem hos Shakspeare, efter at have taget Giften, men som
Grete faaer dem hos Wessel, efter at have spiist Æeter. Jeg
vilde fordre det af Tilværelsen, fordi hvad jeg selv evigt respek·
terer, ikke skal gjøres latterligt, og Den, der i Sandhed og Alvor
respekterer det, ikke skal blive latterlig, fordi en Pige vrænger
med de samme Ord.
Mig binder ingen Eed, jeg er tvertimod løsladt og paa
Usædvanligt Vilkaar, ved at blive en Skurk, thi ellers sættes
jo saadanne fast; jeg har ikke mælet et Ord om Døden, da Døds-
angeften gik gjennem min Sjel, endnu tænker jeg som saa,
doer jeg virkeligen, saa behøver jeg jo ikke at sige det; jeg har
ikke indbudet Nogen til i mig at see en Bravonr-Helt. Dog dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
