- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
339

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

gjør Lidet til Sagen, blot jeg i mig selv maatte besindes tro;
thi hvad enten et Menneske har Skinnet for sig eller Skinnet
imod sig, Tiden er og bliver en farlig Fjende. Ydre Jmpulser
kunne hjælpe en liden Stund, men det er dog Skuffelse; skal
et Menneske holde ud, da maa det være ved sig selv, og end ikke
dette er muligt, hvis hans Religieusitet ikke Dag fra Dag suger
ham Evigheden ind i Timelighedens Beslutning. Ethvert Men-
neske, der i Sandhed blev tro, kan derfor takke Gud for det.
Denne er den skarpeste, den vanskeligste maaskee, men ogsaa
den mest begeistrende Udsondring: hvad det egentligen er,
hvorom et Menneske maa sige, at han takker Gud derfor og ikke
nogen Anden. At have Skinnet imod sig, hjælper altid til at
belyse denne Distinctionz men Enhver gjør den, som jo ogsaa
Sproget gjør den, Spørgsmaalet er kun hvorledes. Det er
dette hvorledes, ingenlunde nye Vendinger, Udtryk og Termini,
der gjør Sagen klar. — Jgaar saae jeg en fuld Kone paa Gaden;
hun faldt om, Drengene loe ad hende, da reiste hun sig op uden
Nogens Hjælp, og sagde: jeg er nok Kone for at reise mig selv
op, men det takker jeg alene Gud for, ingen Anden, nei! ingen
Anden. Naar denne Distinction beskæftiger et Menneske absolut,
er det jo noget Ydmygende for ham, at han er saa langt fra
at have gjort nye Opdagelser, at en fuld Kone siger det Samme.
Og dog har det noget ubeskriveligt Glædeligt og Rorende og
Begeistrende, at endogsaa en fuld Kone siger det Samme.
Hvorledes det siges, forsvare Enhver, men jeg ønsker kun at have
mit Liv der, hvor Enhver kan have det — naar han vil det.

Et Liv, der vil arbeide for Ideen, kan jeg forstaae, udenfor
den er det mig umuligt væsentligen at sympathisere med Nogen,
han være lykkelig eller ulykkelig.

J Forhold til hende gjælder dette ikke. Der er endnu ikke
indtraadt nogen Ideens Forsagelse, og derfor afskyer jeg enhver
Tanke derom i Forhold til hende, som en Fornærmelse mod
hende. Jndtræder den, da begjerer jeg kun den Skaansel, at jeg
maa kunne lade være at tænke derpaa. Hvad er Døden? En

lille Standsning kun paa den engang betraadte Vei, hvis man
2273

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free