Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
denne udebliver skuffer man paa to Maader, man bedaarer
Menneskene i Drømme, og man afstedkommer Uret mod den
Lidende. Egentligen fordrer nemlig hiin første Disposition
Medgang af ethvert Menneske. Det er nemt nok at tale om
Sligt som Uerfarne og dvaske Naturer helst vil høre, det er
tankeløst at fordre det, fordi Medgang ikke er Frihedens men
Styrelsens Tilgift, og sæt saa, at Een havde Modgang· For-
staaes det derimod, at den Enkelte væsentligen har med sig
selv at gjøre, saa vil det ogsaa forstaaes, at han existerer saa-
ledes, at hans Liv, hans Ord o. s. v. muligen kan faae Betyd-
ning for Andre; muligen, thi deels er det Styrelsens Sag,
og deels er Exemplets og Læren-3 Magt ikke directe. Her kunde
altsaa en Taler begynde, og vende det første Moment om,
omtrent saaledes: end ikke jeg, skjøndt det kunde synes saa,
kan gjøre mere væsentligen end at agte paa mig selv; «lader
Eder ikke fange af et Sandsebedrag." Men Talen er lagt lige
modsat an. Man beraaber sig paa Johannes den Døbers
Exempel; men Johannes er intet ligefremt Paradigma, han er
ayogtqaxwg i det Særlige, og altsaa kræves der Mellembestem-
melser. Desuden maa man altid forsigtigt bruge verdens-
historiske Figurerz disse have nemlig en Afsluttethed, som gjør
Betragtningen tryg og Misforstaaelsen da ogsaa. Enhver Figur,
der skal bruges, maa blive til for Tanken, klar i sin dialektiske
Struktur, ellers er det kun Spøg, at give ham hen som Paradigma.
Dette har jeg grundet meget over, da jeg selv jo er et
existerende Menneske, og altsaa ethisk skal bruge hvad der siges.
Naar man vælger anderledes, vælger at belære, eller at høre,
men udelader Realisationens Kriser, saa kan man sagtens have
meget at sige, mangen Veiledning at give, og sagtens finde
Beroligelse. Ved hvad jeg har tænkt derover, er jeg kommen
til det Resultat, at jeg gavner et Menneske mest ved at bedrage
ham. Den høieste Sandhed betræffende mit Forhold til ham
er den: jeg kan Jntet gavne ham væsentligen (dette er Ud-
trykket for den dybeste ønskende sympathetiske Smerte, som
man kun ved Fjanteri afholder sig fra at opleve, men ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
