Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Saaledes staaer Sagen eller rettere paa dette Punkt blev
den staaende for mange Aar siden. Det Senere har den fælleds
Feil, at halte til begge Sider: hverken at troe paa Kjærligheden
som den absolute Lidenskab eller at vælge Hindringer af prima
Qvalitet: man accorderer med Creditorerne og disse lade sig
sige — og Artiklen ulykkelig Kjerlighed gaaer ud, og isteden-
derfor bliver der een Artikel: den nogenlunde lykkelige Kjærlig-
hed; der bliver Ligelighed og ,,eens Bier« for Alle.
Poesien har med Umiddelbarheden at gjøre, og kan derfor
ikke tænke en Duplicitet. Betvivles det et eneste Øieblik at de
Elskende ikke ere absolut vederhæftige qua Elskende, ikke absolut
færdige i sig selv til Elskovens Forening, en eneste Tvivl, saa
vender Poesien sig bort fra den Skyldige og siger: ,,dette er mig
et Tegn paa, at Du ikke elsker, derfor kan jeg ikke indlade mig
med Dig." Heri gjør Poesien ogsaa vel, at den ikke selv skal
blive en latterlig Magt, som den ofte nok er bleven det i senere
Tider, ved misforstaaet Valg af Opgaver.
Uden Lidenskab ingen Digter, og uden Lidenskab ingen
Poesi. Skal der altsaa trænges ud af Poesien og den Afrundet-
hed, indenfor hvilken Duplieitet ikke kan rummes, skal denne
Udgang ikke være en Fortabelse i Forstandighed og Endelighed-
saa maa det skee i Kraft as en høiere Lidenskab. At tage Liden-
skaben fra Poesien og erstatte det Tabte ved Decorationer,
yndige Egne, applauderede Skovpartier, fortryllende Theater-
Maaneskin er Fortabelse, ligesom det at ville bøde paa Bøgers
Slethed ved Jndbindingens Elegance, hvad der jo ikke kan
interessere Læsere men i det Høieste Bogbindere. At tage Liden-
skaben bort af Replikken og til Gjengjeld lade stryge lidt i Or-
chesteret er at prostituere Poesien og comisk, ligesom om i Virke-
ligheden Elskeren istedenfor Pathos i Brystet havde en Spille-
daase i Lommen for det afgjørende Øieblik
Først naar der til Poesiens Lidenskab træder en høiere
Lidenskab, først da begynder den Duplieitet, om hvilken her
tales· Opgaven bliver nu dialektisk i sig selv, og det kan og maa
Digterens aldrig være. Vel har f. Ex. ulykkelig Kjærlighed sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
