Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
Dialektik, men den har den ikke i sig selv men udenfor sig selv.
Hvad der er dialektisk i sig selv indeholder Modsigelsen i sig selv.
Digterens Opgave er derimod enkelt, fordi Modsigelsen kommer
udenfra. Ved sig selv maatte den ulykkelige Kjærlighed blive
lykkelig, dette er Digterens Vished, men Ulykken er, at udenfor
er der en Magt, som vil forhindre det. J Poesien forholder
derfor Kjærligheden sig ikke til sig selv men den forholder sig til
Verden, og dette Forhold afgjor, om den bliver ulykkelig. Saa-
snart derfor Lidenskabens Fuldtonethed ud af Eet horer op,
saasnart der i Lidenskaben selv er Strid, ja om en høiere Liden-
skab end forkynder sig i ny Fuldtonethed, saasnart man i den
fornemmer Tvetydighedens Samlyden, saa kan Digteren ikke
indlade sig med den. Cr Lidenskaben Kjærlighed, saa maa denne
være udialektiski sig selv, for at Poesien skal i ham see en ulykkelig
Elsker. Er Lidenskaben Fædrelandskjærlighed, saa maa denne
være ndialektisk i sig selv, og om Helten offrer et erotisk Forhold
i Kraft af sin Lidenskab, saa kaldes han ikke ulykkelig Elsker, men
nævnes efter den Lidenskab, der er iidialektisk i ham. Fædrelands-
helten forholder sig saaledes ikke i sin Begeistring for Fode-
landet til sig selv, eller Begeistringen forholder sig ikke til sig selv,
men den forholder sig til en Omverden og deriblandt ogsaa
til et Elskovs Forhold, til et Pietets Forhold; saaledes maa
Poesien forstaae det. Den æsthetiske Helt maa have fin Mod-
stand udenfor sig ikke i fig. At dette ikke er saaledes i Hamlet,
er maaskee netop Misligheden, hvorom mere siden.
Tilbage til den ulykkelige Kjærlighed Vil man betragte
de Udmærkede blandt hine Ulykkelige, hvem »Sang og Sagn«
lonnede med Navnkundighed, saa vil man strax see, at Liden-
skaben er umiddelbar og Modsigelsen udenfra, omtrent som
den Præsten lyser efter paa de Forlovedes Vegne, thi ogsaa
han tænker jo ikke, at der i den Elskendes egen Lidenskab skulde
være en Modsigelse, thi saa maatte han vel ligesom Digteren
altsaa ved et Tigterkald fole sig opfordret til at sige om den
Skyldige: han elsker ikke. Petrarea seer Lanra forenet med en
Anden, Abcrlard foler sig ikke skilt fra Heloise ved sin geiftlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
