Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
gienfe. Dette seer man maaskee ikke strax, fordi man ofte nok
selv under det Navn: uendelig Reflexion, tænker en endelig
Reflexioii· J Forhold til enhver endelig Reflexion er Umiddel-
barheden væsentligen høiere, og det er en Fornærmelse for
den, at skulle indlade sig med en saadan. Dette forstaae Dig-
terne meget godt, og derfor komme Hindringerne udenfra,
og det Tragiske ligger netop i, at disse have Magt til i en vis
Forstand at seire over Umiddelbarhedens Uendelighed; kun
Spidsborgere og hermaphroditiske Digtere forstaae det ander-
ledes. Men en uendelig Reflexion er uendeligt høiere end
Umiddelbarheden, og i den forholder Umiddelbarheden sig til
sig selv i Ideen. Men dette: i Jdeen betegner et Guds For-
hold i det videste Omfang, og indenfor dette Omfang er der
en Mangfoldighed af nærmere Bestemmelser
J Umiddelbarheden er Ideen ogsaa, Digteren seer den
jo, men for hans Helt er den ikke, eller han er ikke i sit Forhold
til den i Forhold til sig selv. Netop derfor er han ikke fri i sin
Lidenskab. Friheden betyder nemlig ingenlunde, at han skal
opgive den, men Friheden betyder, at den Uendelighedens
Lidenskab, hvormed han kunde opgive den, bruger han til at
fastholde den. En saadan Tanke kan den digteriske Helt slet ikke
tænke, og Digteren tør ikke lade ham tænke den, thi i samme
Øieblik ophører han at være digterisk Figur.
I den uendelige Reflexion vindes saaledes Friheden, hvad
enten denne nu er bekræftende eller benegtende· J mit Expe-
riment har jeg valgt Protestationen, faa vise Dobbeltbevwgels
serne sig tt)deligst. Han fastholder paa eengang sin Kjærlighed
han har ingen Hindring udenfra, tvertimod smilet Alt begun-
stigende og truer med at forvandles til Forfærdelse, hvis han
ikke solger sit Ønske, truer ham med Ærens visse Tab, med
den Elskedes Dod: altsaa han fastholder paa eengang sin Kjær-
lighed og at han dog trods Alt ikke vil, ikke kan realisere den.
Stillingen er saa dialektisk, at man ikke maa sorhaste sig,
saa kommer der kun Forvirring ud. Men er det sandt, at Umids
delbarhedens Tid er forbi, saa gjelder det om at staae det Reli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
