Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
ja at de Tilstedeværende snart loe, snart græd, fornemmelig
Apollodoros. End sige da Socratesz thi det, at de Tilstede-
værende snart loe, snart græd viser kun, at de ikke ganske havde
forstaaet ham. Socrates sætter netop en Duplicitet, som Poesien
ikke kan udtrykke. Vil Poesien tage Tragediens Pathos sor at
skildre Socrates’s Lidelse som Martyr, da see den sig vel for,
thi han lider slet ikke, han har allerede tænkt det Snurrige i,
at en saadan temng sig kom paa den Maade af Dage, at han
blev henrettet. Comisk kan Poesien ikke opfatte ham, thi det
at han selv har tænkt alt det Comiske, beviser netop, at han
ikke er comisk; og dersom ellers noget Menneske ikke var comisk,
saa var det Socrates. En tragisk Heltedod er noget Enkelt,
og dette elsker Poesien, men faaer den paa samme Tid et Nys
om, at Manden selv antager, at det ogsaa kunde være comisk,
saa maa Poesien gjøre Opbud.
Jnden jeg imidlertid tager Afskeed med Poesien, maa jeg
endnu gjøre en Bemærkning om Misforstaaelsen, naar den
benyttes æsthetisk. Poesien kan ogsaa bruge Misforstaaelsen
saaledes, at denne er for den Enkelte, netop fordi der intet
Tilknytningspunkt er for ham hos Den eller De, som misfor-
staae ham. Dette kan enten blive comisk eller tragisk i Forhold
til Qualiteten og Lidenskaben, men det kan ikke paa eengang
blive comisk og tragisk, fordi det Tilknytningspunkt mangler,
der sætter de Misforstaaende sammen i en Eenhed, eller hvor-
ved de selv sætte sig sammen saaledes, at de paa eengang holdes
sammen og dog gaae fra hinanden i Misforstaaelsen, men dog
ikke kunne skilles ad, fordi hiin Tilknytning er der, og at denne
er der er Forholdet, som paa eengang er comisk og tragisk. —
Det er tragisk, naar en Begeistret taler til en Slægt af Død-
bidere og ikke bliver forstaaet; men det er kun tragisk, fordi
der intet Eenhedspunkt er imellem dem, thi Dodbiderne bryde
sig jo netop slet ikke om den Begeistrede. Gulivers Reise er
comisk gjennem Phantasi hen til Vanvid, men Virkningen er
kun comisk, og comisk, fordi den qvalitative Lidenskabs Gehalt
ikke er tilstede i Misforstaaelsen, om Lidenskaben end er hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
