Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Digteren, thi Uden Lidenskab ingen Digter, heller ingen comisk.
Er Misforstaaelsen aldeles om Ubetydeligheder, bliver den
som en sorglos Spøg Livet er rigt nok paa Exempler. En
dov Mand træder ind i en Forsamlingssal under Forhandlingenz
han vil ikke forstyrre og aabner derfor ganske sagte den store
Floidor· Uheldigviis har Døren den Egenskab, at den knirker.
Dette kan han ikke høre, han troer at gjøre det saa godt, og
ved den langsomme Oplukken frembringes en langvarig Knirken.
Man bliver utaalmodig, Een vender sig om og tysfer paa ham,
han troer at han muligen har taget for rask i Døren, og dens
Knirken vedbliver. Denne Situation er en Spøg, og derfor
kan hverken det Comiske eller det Tragiske ret faae fat i den.
Dog er her et anet Eenhedspunkt: han vil ikke forstyrre, For-
samlingen vil ikke forstyrres, og han forstyrrer. Lidt mere Til-
fætning af Følelse og andet saadant, saa fremkommer de mange
Situationer, man ikke veed om man skal lee eller græde af.
Dette er det TragisComiske, hvor, da ingen væsentlig Liden-
skab er sat, hverken det Comiske eller det Tragiske væsentlig
er tilstede. J det Comi-Tragiske ere de begge satte, og den
dialektisk uendeliggjorte Aand seer paa eengang begge Dele i
det Samme.
Nu til mit Experiment. Jeg har sat to ueensartede Indi-
vidualiteter sammen, en mandlig og en qvindelig. Ham har
jeg holdt i Aandens Potens hen til det Religieuse, hende har
jeg holdt i æsthetiske Kategorier Misforstaaelse kan der blive
nok af, saasnart jeg sætter et Eenhedspnnkt. Dette er, at de enes
i at elske hinanden. Misforstaaelsen er nu ikke lagt i noget
Tredie, som forstode de hinanden, og det var en fremmed Magt,
der adskilte dem, nei Alt begunstiger ironisk nok deres Misfor-
staaelse, der er Jntet til Hinder for, at de faae hinanden og
hinanden i Tale, men faa begynder netop Misforstaaelsen.
Tager jeg nu Lidenskaben bort, saa er det Hele en ironisk Situa-
tion med græsk Heiterkeit, sætter jeg Lidenskaben, saa er Situa-
tionen væsentlig tragisk; betragter jeg den, saa siger jeg, den
er paa eengang comisk og tragisk. Heltinden kan naturligviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
