Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
Fortælling lidt tidligere af, og lade den ende med, at min Spil-
ler, rystet ved Synet, gik hjem og takkede Gud for sin Frelse.
Holdt! vi skulle først have en lille Forklaring, en Dom over
den Anden; enhver Existents, der ikke er tankeløs, er eo ipso
indirecte dømmende. Havde den Anden været forhærdet, saa «
kunde han jo slutte: han vilde ikke frelses. Men dette var den
Anden ikke. Min Spiller er nu et Menneske, der har forstaaet
det gamle Ord: de te narratur kabula, han er ingen moderne
Nar, der troer, at Enhver skal beile til den objective uhyre Op-
gave, at kunne ramse Noget op, som angaaer den hele Men-
neskehed, kun ikke ham selv. Altsaa hvad Dom skal han fælde,
og han kan ikke lade det være, dette de te er ham Tilværelsens
helligste Lov, fordi det er Humanitetens Pagt. Skulde en reli-
gieus Taler, der i Mangel af at kunne tænke, dog kan snakke,
ville menneskekjærligen og dybt rørt hjælpe ham med halve
Kategorier, saa er min Spiller modnet nok til at see Vlend-
værket — altsaa han skal igjennem. Han staaer i dette«Øieblik,
han skal dømme, ved det ydmyge Udtryk for en Prædestina-
tionslære (det hovmodige Udtryk ligger i det Æsthetiske med
nægte religieus Forgyldning), hvis han haaber paa sin egen
Frelse. Den, som ikke har Sympathi, men Vandskræk, finder
det naturligviis urimeligt at tage sig et andet Menneskes Skjæbne
saa nær; men ikke at gjøre det er usympathetisk, og kun und-
fkyldeligt, forsaavidt Grunden er Dumhed. Tilværelsen maa
jo dog have Love, den ethiske Tingenes Orden er intet Hur-
lumhei, hvor Een slipper godt fra det Galeste, en Anden slet
fra det Bedste. Men nu Dommen. Meningen er naturligviis
ikke her, at det er Fordømmelseslyst, der gjør ham æggesyg.
Men han kan ikke selv blive frelst ved et Tilfælde, det er Tanke-
løshed, og siger han om den Anden, at han sank trods sin gode
Villie, saa synker han selv, og siger han: den Anden vilde altsaa
ikke, saa gyser det i ham, fordi han dog saae det Gode hos ham,
og fordi det synes som gjør han sig selv bedrel
Jeg har med Flid bragt Sagen paa Spidsen. Ved Hjælp
af det Dialektiske hos Angeren i Retning af det Sympathetiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
