Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
forstaaet er der overalt Resultat nok, men intet afgjørende
Resultat nogetsteds, hvilket er ganske i sin Orden, netop fordi
Afgjørelsen ligger i Subjektiviteten, væsentligen i Lidenskaben,
maxime i den for sin evige Salighed uendeligt interesserede
personlige Lidenskab.
satte verdenshiftoriske Proces. Hver Slægt, hvert Stadium er berettiget og
dog kun et Moment i Sandheden. Dersom her ikke slaaer sig lidt Charla-
tanerie til, som hjælper ved at antage, at den Generation, i hvilken Prof.
Hegel levede, eller den som nu efter ham er Jmprimatur, at den Generation
er den sidste og Verdenshistorien forbi, saa ligge vi Alle i Skepsis· Det liden-
skabelige Spørgsmaal om Sandhed kommer ikke engang frem, thi Philo-
sophien har først faaet narret Individerne til at blive objektive· Den positive
hegelske Sandhed er ligesaa svigefuld som Lykken var i Hedenskab. Først
bag efter faaer man at vide, om man har været lykkelig: og saaledes faaer
den næste Generation at vide, hvad det Sande var i den afdode Generation.
Systemets store Hemmelighed (dog dette bliver unter uns, ligesom Hem-
meligheden mellem Hegelianerne) er noget nær Protagoras’ Sophisme:
»Alt er relativt,« kun at Alt her er relativt i den fortsatte Progres. Hermed
er dog den Levende ikke tjent, og hvis han tilfældigviis kjender en Anekdote
af Plutarch (i Moralia) om en Lacedæmonier Eudamidas, kommer han vist
til at tænke paa den. Da Eudamidas i Academiet saae den bedagede Xeno-
crates med sine Disciple søge efter Sandheden, spurgte han: hvo er denne
Gamle; og da man svarede, at det var en viis Mand, En af dem, som søge
efter Dyden, raabte han: ,,naar vil han da bruge den«. Det er formodentlig
ogsaa denne fortsatte Progres, som har bragt den Misforstaaelse op, at der
maa en Satans Karl udi Speculation til for at frigjøre sig fra Hegelianis-
men. Langtfra; der behøves blot sund Menneske-Forstand, Fynd i det Comiske,
lidt græsk Ataraxie. Udenfor Logiken og tildeels ogsaa i den ved et tvetydigt
Lys, som Hegel ikke har holdt borte, er Hegel og Hegelianisme et Forsøg
i det Comiske. Salig Hegel har formodentligen allerede fundet fin Mester
i afdode Socrates, der uden Tvivl har faaet Noget at lee af, dersom ellers
Hegel er blevet uforandret. Ja, der har Socrates faaet en Mand det nok
er værd at tale med, og især socratisk at spørge (hvilket jo var Socrates Agt
at gjøre ved alle de Afdøde), om han veed Noget eller han ikke veed Noget.
Socrates maatte have forandret sig betydeligt, hvis han i fjerneste Maade
lod sig imponere af, om Hegel vilde begynde at afdeklamere §§, og love, at
Alt skulde blive klart i Slutningen. — Maaskee kan jeg i denne Note finde
en passende Plads for Noget jeg har at beklage mig over. J Poul Møllers
Levnet har man kun anført en eneste Yttring, der giver en Forestilling om,
hvorledes han i en sildigere Tid opfattede Hegel. Den ærede Udgiver har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
