Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
borte. Men en saadan Trang er kun Trang til et overtroisk
Holdningspunktz thi, som ovenfor sagt, enhver Grændse, der
vil holde Dialektiken ude, er eo jpso Overtro. Netop fordi
Grundtvig er bevæget i umiddelbar Lidenskab, er han ikke ube-
kjendt med Anfægtelser. J Forhold til disse skyder man nu en
Gjenvei ved at faae noget Magisk at holde sig til, og saa faaer
man god Tid til at være verdenshistorisk bekymret. Men her
ligger netop Modsigelsen: i Forhold til sig selv at fortrøste sig
til noget Magisk, og saa at have travlt med hele Verdenshistorien.
Naar Anfægtelsen griber dialektisk, naar Seiren bestandig tillige
er dialektisk construeret, saa skal et Menneske faae nok med sig
selv at gjøre. Det forstaaer sig, saa kommer man ikke til at lyk-
saliggjøre hele Menneskeheden i mageløse Syner.
Om det forøvrigt ikke er uchristeligt, at finde Hvile betræf-
sende det Spørgsmaal om sin evige Salighed i den Vished,
at man er døbt, ligesom Jøderne beraabte sig paa Omskærelsen
og paa at være Abrahams Børn som det afgjørende Beviis
for Guds-Forholdet, altsaa at finde Hvile ikke i Frihedens Aands-
Forhold til Gud (og saa ere vi jo i Subjektivitets-Theorien,
hvor de egentlige religiøse Categorier høre hjemme, hvor Enhver
blot skal frelse sig selv og have nok deri, fordi Frelsen bestandig
bliver vanskeligere — intensivere i Inderlighed — jo betyd-
ningsfuldere Jndividualitetenz og hvor det at spille verdens-
historisk Genie og verdenshistorisk at fraternisere med Gud som
en Extraordinarius, er ligesom Lapserie i Forhold til det sæde-
lige Liv), men i en Begivenhed, altsaa at holde Anfægtelsen
borte ved denne magiske DaabV), ikke at ville gjennemtrænge
sl«) Naar man siger, at deri er det Betryggende mod al Anfægtelse i
Tanken om Daaben, at Gud i den gjør Noget ved os, saa er det naturligviis
kun en Illusion, der ved en saadan Bestemmelse mener at holde Dialektiken
borte, thi Dialektiken kommer strax med Jnderliggjorelsen af denne Tanke,
med Tilegnelsen. Derpaa har ethvert Genie, det største der nogensinde har
levet, udelukkende at anvende al sin Kraft: paa Jnderliggjorelsen i sig selv.
Men Anfægtelsen ønsker man eengang for alle at være fri for, og i Anfægtel-
sens Øieblik retter Troen sig derfor ikke mod Gud, men Troen bliver Troen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
