Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Hat som vi Andre, men skal være aparte.« Var han gift, vilde
hans Kone sige til ham: lille Mand, hvor kan Du nu faae saa-
danne Jndfaldz skulde Du ikke være en Christen? Du er jo
Dansk; staaer der ikke i Geographien, at den luthersk-christelige
Religion er den herskende i Danmark? For en Jøde er Du
da ikke, en Mahomedaner heller ikke, hvad skulde Du vel saa
være? Det er jo 1000 Aar siden, at Hedenskabet blev fortrængt,
saa veed jeg da, Du er ingen Hedning. Passer Du ikke Dit
Arbeide i Contoiret som en god Embedsmand, er Du ikke en
god Undersaat i en christelig, i en luthersk-christelig Stat: saa
er Du jo en Christen.« See, saa objektive ere vi blevne, at selv
en Embedsmands Kone argumenterer fra det Totale, fra Staten,
fra Samfunds-Ideen, fra Geographiens Videnskabelighed til
den Enkelte. Det følger i den Grad af sig selv, at den Enkelte
er Christen, har Troen o. s. v., at det er Lapseri at gjøre Op-
hævelser derover eller ogsaa er det Grillefængerie· Da det nu
altid er ubehageligt at maatte tilstaae, at man ikke er i Besid-
delse af Noget, som Alle antages uden videre at være i Besid-
delse af, og som kun medrette faaer et Slags særlig Betydning,
naar Nogen er taabelig nok til at forraade sin Skavank, hvad
Under da, at Jngen tilstaaer det. J Forhold til hvad der dog
er et Noget, hvad der forudsætter en Færdighed og andet Saa-
dant, kan man bedre gjøre en Tilstaaelse, men jo ubetydeligere
Gjenstand, ubetydeligere nemlig derved, at Alle have den,
desto flauere er Tilstaaelsen. Og dette er egentligen den moderne
Categorie i Forhold til Bekymringen for ikke at være en Chri-
sten: det er flaut. — Ergo er det givet, at vi Alle ere Christne.
Men siger maaskee Speculationen: ,,dette er populaire og
eenfoldige Betragtninger, som Seminarister og Populair-
Philosopher kan anstille demz Speculationen har dermed slet
Jntet at gjøre." O, Rædsel at være udelukket fra Speculationens
fornemme Viisdom! Men besynderligt forekommer det mig,
at man bestandig taler om Speculationen og Speculationen,
som var denne en Mand, eller en Mand var Speculationen.
Speculationen gjør Alt, den tvivler om Alt, o.s.v.; Specu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
