Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
lanten derimod er bleven for objektiv til at tale om sig selv,
han siger derfor ikke, at han tvivler om Alt, men at Specula-
tionen gjør det, og at han siger det om Speculationen, mere
siger han ikke — i Tilfælde af privat Søgsmaal. Skulde vi nu
ikke være enige om, at være Mennesker! Socrates siger som
bekjendt, at naar man antager et Fløitespil, maa man ogsaa
antage en Floitespillerz og altsaa naar man antager en Spe-
culation, maa man ogsaa antage en Speculant eller flere Spe-
culanter. ,,Altsaa, dyrebare Menneske, høistærede Hr. Specu-
lant, Dem tør jeg dog nærme migi subjektiv Tiltale: o, Kjære!
hvorledes betragter De Christendommen, o: Er De en Christen
eller ikke? Her spørges ikke, om De gaaer videre, men om De
er det; det skulde da være, at det at gaae videre for en Spe-
culant i Forhold til Christendommen er at ophøre at være hvad
man var, et sandt Kunststykke z- la Münchhausen, et Kunststykke,
som maaskee er muligt for Speculationen, thi denne uhyre
Magt fatter jeg ikke, men dog vel umuligt for Speculanten
qua Menneske.
Speculanten (hvis han ikke er ligesaa objektiv som hiin
Embedsmands Kone) vil altsaa betragte Christendommen Han
er ligegyldig ved, om Nogen antager den eller ikke; slig Bekym-
ring overlades Seminarister og Lægfolk — og saa dog vel de
virkelige Christne, hvilke det ingenlunde er ligegyldigt, om de
ere Christne eller ikke. Han betragter Christendommen for nu
at gjennemtrænge den med sin speculative, ja sin ægte specu-
lative Tanke. Sæt dette hele Foretagende var en Chimaire,
sæt det slet ikke lod sig gjøre; sæt Christendommen netop er
Subjektiviteten, er Jnderliggjorelsen, sæt altsaa, at kun to Klasser
af Mennesker kan vide Noget om den: De, der uendeligt interes-
serede i Lidenskab for deres evige Salighed troende bygge den
paa deres troende Forhold til den; og De, som i modsat Liden-
skab (men i Lidenskab) forkaste den —— de lykkelige og de ulyk-
kelige Elskere. Sæt altsaa den objektive Ligegyldighed aldeles
intet kan saae at vide. Kun det Lige forstaaes af det Lige, og
den gamle Sætning qujoquid oognosoitur, per modum oog—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
