Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
angaaer ikke Lessing som Digter, ikke hans Mesterskab i at con-
struere den dramatiske Sætning, ikke hans psychologiske Myn-
dighed til digterisk at gjøre aabenbart, ikke hans vel hidtil uover-
trufne Replikker, der med Samtalens lette Sving bevæge sig
frit og ugenerede i Dialogens Slyngning, skjøndt betyngede af
Tanke. Den angaaer ikke Lessing som Æsthetiker, ikke hiin De-
marcations-Linie, der paa hans Bud, anderledes afgjørende
end en Paves, droges mellem Poesie og Kunst, ikke hiin Vel-
stand af æsthetisk Iagttagelse, der vedbliver at strække til endnu
i vor Tid. Den angaaer ikke Lessing som Viis, ikke hiin sindrige
Viisdom, der skjulte sig beskedent i Fabelens ringe Dragt. Nei,
den angaaer Noget, hvor Knuden netop er, at man ikke ligefrem
kan komme til at beundre ham, eller ved sin Beundring i et umid-
delbart Forhold til ham, da Fortjenesten netop er at have for-
hindret det: at han religieust sluttede sig as i Subjektivitetens
Jsolation, at han i religieusiHenseende ikke lod sig narre til
at blive verdenshistorisk eller systematisk, men forstod og for-
stod at fastholde, at det Religieuse angik Lessing, Lessing alene,
som det paa samme Maade angaaer ethvert Menneske, forstod
at han uendeligt havde med Gud at gjøre, men ligefrem Intet,
Intet med noget Menneske. See, dette er Yttringens Gjenstand,
Taknemlighedens Gjenstand, dersom det nu bare er vist, at
det er saa med Lessing, dersom. Og dersom det saa var vist,
saa vilde Lessing med Rette kunne sige: Jntet at takke for.
Dersom det barestens er vist! Ja sorgjeves vilde jeg storme ind
paa ham med Beundringens Overtalelse, sorgjeves trygle,
true, trodse, han har netop fattet hiint Religieusitetens archi-
mediske Punkt, hvorved man ikke just kan bevæge hele Verden,
men hvortil der hører en Verdenskraft for at opdage det, naar
man har Lessings Forudsætninger Dersom det bare er saaledes!
—- Men nu hans Resultat! Har han antaget Christendommen,
har han forkastet den, har han forsvaret den, har han angrebet
den, at ogsaa jeg kan antage den samme Mening i Tillid til
ham, der havde digterisk Phantasie nok til, hvad Øieblik det
skulde være, at blive samtidig med hiin Begivenhed, som ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
