Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Vending betyder, dens Ansvar og dens disorimen. Ligger
der nu end i denne Betragtning en Fordring, som gjør Tallet
paa de Jndividualiteter, mellem hvilke der kunde vælges, ringe,
saa er det, selv om det syntes mig, at Lessing var den Eneste,
atter ikke for at beraabe mig paa ham (o, hvo der turde det;
hvo der turde sætte sig i et umiddelbart Forhold til ham, ja
han var hjulpen!), at jeg her drager ham frem. Det falder mig
ogsaa ind, at det var misligt af den Grund, at jeg ved Hjælp
af Beraabelsen tillige havde modsagt mig selv og hævet det Hele.
Har Subjektiviteten ikke selv gjennem- og udarbeidet sig af
Objektiviteten, saa vil al Raaben paa en anden Jndividualitet
blot være Misforstaaelse, og har den gjort det, saa vil den Sub-
jektive vel vide Besked om sin egen Gang, og om de dialektiske
Forudsætninger, i og efter hvilke han har sin religieuse Existents.
Den religieuse Subjektivitets Udviklings-Gang har nemlig den
mærkelige Egenskab, at Veien bliver til for den Enkelte og
lukker sig efter ham. Hvorfor skulde ikke ogsaa Guddommen
vide at holde sig selv i Priis! Overalt hvor der er noget Over-
ordentligt og noget Værdifuldt at see, der er vel Trængsel, men
Eiermanden indretter det forsigtigen saaledes, at kun Een og
Een ad Gangen faaer Lov at komme ind — Trængselen, Massen,
Hoben, det verdenshistoriske Opløb bliver udenfor. Og Gud-
dommen eier dog vel det Kostbareste; men den veed ogsaa
ganske anderledes at sikkre sig end alt jordisk Opsyn, veed ganske
anderledes at forhindre, at Jngen smutter verdenshistorisk,
objektivt, videnskabeligen ind, benyttende sig af Trængselen
Og Den, som fatter dette, han udtrykker formodentligen og
maaskee det Samme ved sin Adfærd, medens dog den samme
Adfærd hos den Ene kan være Frækhed, hos den Anden det
religieuse Mod, uden at dette objektivt lader sig afgjøre. Om
nu Lessing har gjort det Store, om han saaledes ydmygende
sig under det Guddommelige, elskende det Menneskelige, er
kommen Guddommen til Hjælp ved i sit Forhold til Andre at
udtrykke sit Guds-Forhold, at ikke det Meningsløse skulde ind-
træde, at han skulde have sit Guds-Forhold, og noget andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
